Los Angelse: Barnlige turister – love it!

Vi brugte en hel dag i Universal Studios.

Vi brugte en hel dag i Universal Studios.

Vi ankommer til Los Angeles 3. januar og bor lige lige ved The Walk of Fame pa Hollywood Boulevard på USA Hostel. Altså det vil sige, at vi først brugte helt enormt lang tid i en taxi, fordi vores taximand ikke kunne finde vej. Vi endte dog heller ikke med at betale fuld pris, så det hele gik okay alligevel.

Den første dag bruger vi i nabolaget på at tjekke stjerner ud og shoppe, slappe af og nyder, at vi efter et halvt år med hårdt arbejde i det danske sygehusvæsen endelig er afsted på vores rejse. Vi slutter første aften med en vildt hyggelig middag i Kodak Theater, som er stedet Oscaruddelingen afholdes.

Vores hostel er meget hyggeligt, der er en masse mennesker fra en masse forskellige steder. Vi bor på værelse med seks andre piger og som bonus er der all-you-can-eat pancakes til morgenmad – yeah 🙂

På andendagen tager vi ud til Universal Studios – med metro som egentlig er ganske fint. Vi oplever Schrek, Tilbage til fremtiden, The Terminator og alt muligt andet i den kæmpe forlystelsespark, som ligger i Universal City. Vi ser også alverdens filmkulisser: Fra Jurassic Park til en tur på Wisteria Lane. Vi ser også flere eksempler på, hvor let man kan snydes med alle mulige forskellige filmtricks. Efter vores dag i parken tager vi hen på en gade, som også er i området, som er fyldt med cafeer og forskellige butikker. Det bliver da også til en fantastisk E.T. og en lille taske fra The Hard Rock Cafe. Total USA-turistet!

På fjerdedagen tager vi som ægte tøseturister op for at se The Hollywood sign plus alle de kendtes hjem i Beverly Hills og Bel Air. Turen til de kendtes hjem er med en kæmpe flok 10-årige piger, som klart ved meget mere om de kendte end vi gør. Pigerne flipper totalt ud, da vi kommer til Britneys hjem, hvor Justin var blevet smidt ud fra! Ja, vi er åbentbart ikke så meget med på det nyeste Hollywoodgossip som en flok amerikanske 10-årige 😉

Måske ikke helt ægte - men det så vi nu osse!

Måske ikke helt ægte – men det så vi nu osse!

Senere pa dagen tager vi på egen hånd turen ind til Rodeo Drive (total Pretty Woman) og går lidt rundt og kigger, hvilket er det eneste vi rigtig har råd til på vores rejsebudget. Her vælger vi at tage bussen, hvilket er pænt usædvanligt for et par middelklasse piger i USA. Vi møder bl.a. en meget spøjs posedame, som gerne lige ville have vores danske tale optaget på bånd – mystisk, og vi skulle da også senere finde ud af, at man virkelig ikke bruger offentlig transport i LA, altså med mindre man er posedame, junkie eller person der ejer våben!

Søndag, som er vores sidste hele dag i Los Angeles, bruger vi i Disneyland. Vi synes transporten derud er lidt dyr, så  snakker med turistinformationen om der ikke var en måde, man selv kunne komme derud på. Det er der, vi skal bare med metroen, stå af ved 7th street og tag bus 460 ud til Disneyland, så det gør vi da bare! Vi er så ikke helt lige forberedte på at det tager to timer at komme derud! Meeen vi kom dog frem.

Hvis jeg nogensinde kommer tilbage til Los Angeles så anskaf bil. Offentlig transport i byen er som sagt for posedamer og folk med knive! Fortov er kun til pynt ikke til at gå rundt på.

Disneyland i Californien består af to store parker – den ene er det klassiske Disneyland, mens det andet hedder California Adventures. Begge er über fede og kæmpe mega store.

I Adventures-parken er prøver vi den fedeste elevatortur i Hollywood Tower Hotel, fuldstændigt vildt – har aldrig prøvet så fed en tur. Man kommer ind på “hotellet”, hvor vi så ser en film om, at der engang var en elevator der faldt ned men nogle mennesker i og siden har hotellet været forbandet. Derefter kommer man ind i en elevator, hvor man bliver fastspændt. Så begynder den ellers at ryste og køre lidt op og ned, så man ser de forskellige etager. Hele vejen tænker vi, at vi egentlig holder stille, men at det er væggen vi kan se, der bevæger sig. Men men men – så bryder helvede ellers løs! Elevatoren kører helt op i toppen så vi har udsigt over hele parken. Vi er så chokeret, da vi pludselig sidder med udsigt over parken. Det var så FEDT.

I den klassiske disneypark prøver vi i alt fra Space Mountains, piratstur og til prinsesse og prinse-undervisning. Og vi slår da også et smut forbi Mickey & Plutoog ikke mindst Minnies lille hus. I det klassiske Disneyland er der stadig pyntet op til jul og kl. 22 er der kæmpe juleparade, som sluttede af med det flotteste fyrværkerishow ved det store prinsesseslot. og da det slutter begynder det at sne over parken, så fik vi da også lidt sne i år. Wee – total for sen julestemning og en følelse af at være otte år igen.

Her slutter vores tur i Los Angeles og går nu videre til Fiji.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s