Bjørne i Yosemite Nationalpark

Turen gik i dag mod Yosemite Nationalpark. Da vi kørte ind så vi pludselig nogle biler bremse hårdt op. Vi fulgte trop og så til vores overraskelse den sødeste sorte bjørn. Vi kom meget tæt på og fik også knipset et par billeder, selvom om vi var lidt bange for at komme for tæt på. Det var dog bare en lille bjørn, så man frygtede mest, at der skulle komme en lidt “mor”-bjørn.

På vej ind i Yosemite mødte vi denne lille bjørn. Vi skulle senere også opleve at de sen sig ind på os om natten.

På vej ind i Yosemite mødte vi denne lille bjørn. Senere kom bjørne i nattens mulm og mørke på visit i vores campingområde!

Turen gik herefter videre ind i parken til Housekeeping Camp (som vi har booket i god tid, da det ellers er lidt svært at få overnatning i selve nationalparken), hvor vi skulle overnatte i en form for teltkabine, som lå placeret tæt på en flod. Virkelig idyllisk og smukt i parken med de kæmpe store sequoia træer. Vi gik os en lille tur omkring og fik aftensmad i Curry Village, inden det blev tid til at gå til ro.

Den efterfølgende dag besluttede vi at leje cykler, for at kunne komme nemt omkring i området. Om morgenen i Curry Village, så vi en dådyr. Den var utrolig sød, men der kom en park ranger for at holde øje med, at den ikke kom for tæt på. Han sagde i øvrigt, at det var en lokal J Herefter cruisede vi ud på vores cykler op til Lower Yosemite Fall, hvorfra vi også kunne se Upper Yosemite Fall. Videre gik turen til Happy Isles, hvor vi gjorde et kort stop ved et lille museum, fordi der skyllede en byge ind over os.

Da vejret efter kort tid var godt igen, brugte vi en del af dagen på at komme op til et vandfaldet Vernal Fall og Nevada Fall. Dette kunne dog ikke gøres på cykel, så vi måtte parkere dem og i stedet tage traveskoene på. Det var en utrolig smuk tur op til vandfaldet, med den store klippeformation ”Half Dome” i baggrunden.  Undervejs kom vi så tæt på vandfaldet at vi blev plaskvåde. Efter en hurtig bid mad gik turen videre på cykel til Mirror Lake, som var sidste stop for dagen.

“We are hunting a bear outside, just go back to sleep”

Den efterfølgende nat vågner vi, da der lyder to skud meget tæt på vores sovekabine. Det viser sig, at det er  nogle Rangers, der er ved at afværge et bjørnebesøg i Housekeeping Camp. Først blev vi ret forskrækket, men de var bare sådan “We are hunting a bear outside, just go back to sleep” – men altså vi lå kun i tynde teltkabiner, så det er ikke den vilde beskyttelse! Det er i øvrigt sådan i parken, at mad, cremer etc. – altså alt der lugter – skal låses inde i sådan nogle stålbokse. Man må heller ikke efterlade det i bilen, fordi bjørnene tidligere har angrebet biler, hvis de har lugtet noget i dem.

Få mere information om forskellige hiking-ruter i parken her

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s