Gospelgudstjeneste i Harlem: Kliché eller bibelgruppe?

Vores hotel på Upper West side – med udkig til Central Park.

I dag stod vi tidligt op, da vi havde aftalt med Mette og Lise at tage i kirke i Harlem. Meget kliché, men et par dage forinden var vi alle fire blevet enige om, at det kunne være ret spændende – og hey hvor tit kommer vi egentlig ellers i kirke. Vi aftalte at mødes deroppe. Da Morten og jeg kom derop viser det sig, at man skal stå i en eller anden form for turistkø for at komme ind i kirken, og at der ikke var plads ved gudstjenesten klokken ni, som er den ‘ægte’ gudstjeneste, som kun er for lokale. Vi er  klar til at tage hjem igen, men så er det liiige at Mette og Lise på deres vej møder den kvindelige lokale kirkegænger Rosie, som er villig til at tage os alle fire med ind til klokken ni gudstjenesten.

Da vi kommer hen til kirken, er der en mand (som lidt minder om en udsmider), der ikke ser helt glad ud, da vi går med Rosie ind i kirken, men ind kommer vi, da hun står fast på, at vi selvfølgelig er en dansk bibelgruppe! Til gudstjensten går præsten til den med en tale om ”difficult being green” med fantastiske referencer til Cermit, og koret er imponerende godt, dog en smule skræmmende. Har man set filmen Sister’s Act 2, så minder det lidt om det kor, som filmens skolekor kæmper mod i finalen. Nå, men tilbage på sporet: Under gudstjenesten skal os ‘gæstende bibelgrupper’ rejse os op og sige ‘hej’. Det betyder at første rejser en canadisk gruppe sig inden det bliver den danske “bibelgruppe” aka os, der lige skal præsenteres for kirken. Vi rejser os alle fire og laver et lille vink plus et smil rundt i den enorme kirke.

I kirken er specielt Mortens sidemakker meget lad os kalde det ‘hjælpsom’ med biblen og salmebogen, hvor hun giver udtryk for at han skal synge med og pænt peger på teksten med fingeren 🙂

Alt i alt en vildt fed oplevelse, særlig det segment i gudstjenesten, hvor ‘synderne’ rejser sig og får en form for frelse af alle de øvrige kirkegængere. Så Amen! Og hvis jeg havde modet, så skulle denne lille seance, da også lige have været tidspunktet at smide et lille halleluja.

I øvrigt en lille sidste ting: Alle i kirken er i deres flotteste søndagsskrud, det gælder også Mette og Lise, mens Morten og jeg, som snart er på vej hjem og ikke har så meget rent tilbage, virkede lidt malplaceret i henholdsvis t-shirt-skjorte og halvkrøllet sommerkjole. Men alt i alt en rigtig god oplevelse at være dansk bibelgruppe for en dag. Så tak til Rosie for at give os denne oplevelse.

Resten af dagen bruger vi på at få set os lidt omkring i nabolagets om for vores vedkommende er Upper West Side. Senere på dagen tager vi turen til Upper East Side, hvor vi også lige besøger 73st, altså der hvor Carrie bor!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s