Hohenschönhausen – STASI-fængsel

Er man i Berlin er Hohenschönhausen – STASI-fængslet klart et besøg værd. Når du er i Berlin, handler det blot om lige at finde vej derud, som kan klares med et par sporvogne.

Når man ankommer til området, så er det med at have kortet klar, for vi synes i hvert fald det var lidt svært at finde, da området er nærmest mennesketomt, så ikke vildt mange mennesker at spørge om vej.

Vi fik af vide af vores guide fra museet, at det heller ikke altid nytter at spørge folk i lokalområdet om vej, fordi mange i området tidligere har haft tilknytning til STASI-fængslet, så de benægter, at det overhovedet eksisterer. Dog ikke noget vi personligt oplevede.

Ved Hohenschönhausens indgang.

Ved Hohenschönhausens indgang.

Historien om Hohenschönhausen er historien om “det hemmelige fængsel” og netop dette er også en af grundene til, at fængslet overhovedet står så forholdsvis intakt i dag, som den dag Berlinmuren faldt. Kun Stasi-folk kendte på det tidspunkt til området, og stedet blev derfor ikke mål for østtyskernes vrede i dagene efter murens fald, og allerede i 1992 blev stedet fredet.

På musset er der mulighed for at komme på en række forskellige guidede turer. Hvis man er heldig kan man blive vist rundt af en tidligere indsat. Det er sågar muligt at bestille en rundvisning af en dansker, men det kræver vist at man er en skoleklasse eller noget i den duer. Men altså vi hoppede bare med på en almindelig tour.

På billedet ses en af de biler, som fangerne blev indhentet i og kørt rundt i timevis, så de skulle miste tidsfornemmelse og orienteringssans inden de ankom til fængslet. Flere af denne type historier får man undervejs.

På billedet ses en af de biler, som fangerne blev indhentet i og kørt rundt i timevis, så de skulle miste tidsfornemmelse og orienteringssans inden de ankom til fængslet. Flere af denne type historier får man undervejs.

Et fedt besøg derude, måske er der ikke så meget at se, men tourguiderne er vildt gode og der er en masse god historier. Det er både spændende og skræmmende at høre om de forskellige torturmetoder og måderne hvorpå det senere handlede om psykisk at nedbryde fangerne i stedet for fysisk – fordi det åbenbart var muligt at udveksle nogle fanger med vesten, og der ville STASI gerne fremvise fysisk raske fanger, som omvendt var totalt psykisk nedbrudte. Videre i den dur får man også lidt ekstra historie på turen omkring de mange optegnelser og rapporteringer Stasi lå inden med, og hvordan nogle efter murens fald fandt ud af at deres nabo, bror eller ægtefælde havde udspioneret netop dem.

Klik og få tips til transporten derud og tider for rundvisninger. 
Klik for at se deres hjemmeside
 
Advertisements

2 thoughts on “Hohenschönhausen – STASI-fængsel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s