Skøn stemning i Budapest

Toget ruller afsted fra Budapest mod Sarajevo, som disse ord rammer tasterne. Hvad kan vi fortælle om Budapest? En masse, det er sikkert, for det er en fed, charmende og smuk storby. Da vi ankom for fem dage siden mærkede vi straks livet, som konstant summer i byen.

Vi var straks klar til at nedlægge byen og udforske, men ak vi blev ramt af madforgiftning (ikke fra Budapest, men tror vi har spist noget i Slovakiet, ved bare ikke hvad?!). Så vores første dag i Budapest tilbragt vi i sengen på vores meget hyggelige Home Made Hostel. De var flinke og udviste stor omsorg, mens vi så ud som om, vi var døden nær, mens vi klamrede os til den ene faneblæser, som var i lokalet. Måske heller ikke det perfekt tidspunkt vi havde besluttet, som det eneste sted på turen, at være “unge” og sove i dorm.

Efter en dag i sengen var vi nogenlunde igen, og sluttede endda dagen med et skønt måltid mad, da der var Hungarian Night på vores hostel. Go paprika!

På andendagen tog vi afsted for at udforske Buda-siden af byen og de utallige sights. Der var mange smukke ting at besøge. Med at se og omkring i smukke Budapest, sådan gik de efterfølgende dage også, hvor også Pest-siden blev indtaget, vi var på hyggelig sejltur, så smukke kirker og gamle bygninger og meget mere. Ellers spiste vi dejlig mad på hyggelige caféer og drak øl og vin og nød livet på små spisesteder og i skønne parker.

Som jeg sidder her, mens jeg ser ud af vinduet på endnu en af de utallige solsikkemarker, som vi drøner forbi, er jeg ret sikker på, at Budapest er en by, som jeg en dag vil tage turen forbi igen, for der er vanvittigt meget at se, mens der, om sommeren i hvert fald, er en unik stemning, med mennesker der hygge, spiller musik og får en kold øl i hver en park, torv eller plads.

Parlamentsbygningen i løbet af dagen
Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s