Split – lidt tiltrængt badeferie

For at spare en overnatning, på vores snart opbrugte rejsebudget, beslutter vi at tage natbussen fra Mostar til Split. Undervejs får vi lidt søvn, som dog bliver afbrudt af diverse ildebrænde i landskabet, som vi passerer. Da vi ankommer til Split, er klokken ikke mere end 3. Meget overraskende i forhold til vores rejseerfaring hidtil, er vi simpelthen fremme før tid. Endda et par timer. What…. Umuligt at finde et sted og bo

Vi vader rundt i byen, og de eneste vi møder, er nogle halvfulde festende mennesker. Morten gennemtrumfer, at vi da bare sover på en åben park/plads med vores håndklæder over os på vores rygsække. Modvilligt går jeg med til det, fordi vi nærmest ikke kan stå oprejst af ekstrem træthed.

Da klokken bliver syv, går vi ind i byens utrolig flotte Old Town for at jagte overnatning. Fuldstændig smadret står vi noget modløse, da en ung kvinde spørger os, om vi mangler et sted at bo. Først er vi lidt afvisende, men hun får os overbevidst – og med en god pris, lejer vi os billigt ind på det værelse, som  hun og kæresten fremlejer midt i centrum – fantastisk placering. Faktisk er det generelt smart i Østeuropa bare at leje sig ind hos private, fordi der er virkelig mange som udlejer billigt. Af og til kan det dog være lidt uoverskueligt, når man nærmest overfaldes, når man eksempelvis kommer ud fra bus eller togstationer.

Lykkelige over at have fundet tag over hovedet, smider vi os et par timer, før vi er klar til at se nærmere på den smukke by – og ikke mindst stranden – endelig kan vi komme ud at bade i andet end de utallige springvand, som vi har svalet fødder i.

Split er en skøn ferieby, og efter 14 dage i diverse storbyer bliver der endelig slappet godt og grundigt af, i meget flotte omgivelser.

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s