Et smut til Game of Thrones

Dubrovnik er sidste destination på vores rejse i denne omgang. Dubrovnik er smuk by, som blev grundlagt i det 7. århundrede, men også en by der er lidt mere hektisk, end vi havde forestillet os på grund af de helt enormt mange turister, som traver rundt langs murene i den gamle bydel, som i 1979 kom på UNESCO-listen over World Heritage Sites.

I 21 dage har vi nærmest konstant haft godt vejr, så det er noget lidt drastisk vejr, der møder os nogle eftermiddage i Dubrovnik, hvor der kommer styrtregn og mange lynnedslag. Men den voldsomme buldren og den ildoplyst himmel står godt til den gamle by. Så det er egentlig helt okay og ret flot. Stedet omkring den gamle bydel virker ret bekendte, men der går noget tid, før det går op for os, at en del af Game Of Thrones er optaget her i området. Det er vist særligt byen King’s Landing, der har hjemme i Dubrovnik.

Øen Korcula er vores favoritsted i Kroatien, men måske er det fordi, vi på det tidspunkt havde behov for lidt afslapning. Ellers foretrækker vi egentlig også Split – lidt overraskende – over Dubrovnik, som vi hjemmefra havde fået indtryk af skulle være det smukkeste og mest fantastiske sted. Det er umiddelbart antallet af turister, der kan gør det lidt uoverskueligt, tror vi. Men måske spiller det i høj grad ind, at vi allerede har vandret og egentlig også boet i den gamle bydel i Split og Korcula. Dubrovnik virker derfor ikke virke helt så spektakulær. Vi mærker i hvert fald på mange andre turister, at de synes at være ret meget oppe at ringe over den flotte gamle by. Den er umiddelbart også i en del bedre stand end Split, og den er helt sikkert også smuk. Men ak, vi er nok bare ved at nå et mætningspunkt for denne omgang, så med bragende lys og voldsom regn slutter vi vores Østeuropæiske eventyr for denne gang – men bestemt ikke for sidste gang.

This slideshow requires JavaScript.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s