Monstre, bjerge og massakre

På fjerdedagen i Skotland er vi klar til at indtage det skotske højland. Temaerne for turen med Highland Experience er ‘Monsters, moutains & massakre’. Vores guide hedder Kenny. Han er selvfølgelig iført kilt og klar med en masse historie undervejs om blodige klan-kampe og ikke mindst slagene mod englænderne.

Vores første spændende stop er ved Loch Ness, hvor vi tager ud med båden Jacobite og kigger efter Nessie. Vi spotter ham desværre ikke i søen, som er voldsomt dyb med nærmest kuldsort vand. Vi kommer undervejs forbi Urquhart Castle, som flot er placeret ud til søen.

Næste stop er nær Fort Williams, hvor vi har udsigt til Storbritanniens største bjerg Ben Nevis, som jeg jo 1999 ‘besteg’, da jeg som spejder var i Skotland. Dengang var der, ligesom på denne rejse, også vildt godt vejr, så der blev ikke behov for regnjakke. Egentlig er det omvendt så varmt, at vi er ved at få et mindre hedeslag i bussen. I Fort Williams får vi også et lille glimt af ‘Hogwarts Express’, som netop kører fra Fort Williams.

Videre gennem det smukke højland er næste stop Glencoe, som er grønt og smukt. Vi ser også nogle af stederne, hvor Harry Potter og den seneste James Bond-film er indspillet. Og endnu vildere bliver det, da et sindsygt lavtflyvende jagerfly flyver helt tæt på, hen over vores hoveder.

Sidste del af turen tager os igennem Stirling, mens vi får fortalt historien om William Wallace.

Generelt er dagen en god oplevelse. Dog er tingene gået lidt hurtigt og havde vi haft mere tid, ville vi gerne have været rundt en ekstra dag eller to, da det er lang tid, man bruger inden i bussen, når en stor del af Skotland skal nås på en enkelt dag – men det siger jo måske nok lidt sig selv 😉

I morgen er sidste dag, så der skal shoppes lidt – hurra for billige Primark – inden vi kl. 20 skal flyve til Barcelona.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s