The Foodie & War Remnants Museum

The Foodie

Her lige en lille opdatering på vores madtur med billeder. På vores madtur bag på scootere med Xo Tours kommer vi rundt i en række forskellige af Ho Chi Minh Citys 23 distrikter. Det er meget Hunger Games-agtigt, at der er stor forskel på rig og fattig mellem de forskellige distrikter. Klar til start Ved vores første stop i distrikt 1 møder vi de øvrige deltagere, som er fra Australien, Sydafrika, Rumænien og USA. Her indtager vi suppen Bun Bo Hue:

Da vi skal til at hoppe på cyklerne igen åbner himlen sig og det vælter ned med regn. Vi afventer det værste, men herefter kastes et regnslag på os og så går turen videre. Ret sjovt at køre mens det vælter ned, generelt bare fedt at køre på scootere da vi virkelig får set en masse undervejs, og selvom vi svinger ud foran busser og biler, køre modsat kørselsretningen mv., så virker det underligt nok, sikkert nok. Vores guider virker til at have helt styr på det. De fortæller desuden at 99,9 procent normalt består kørekortstesten i Vietnam, som primært går ud på at man skal kunne køre i et 8-tal, hvilket måske ikke er så betryggende en information! Vores næste stop er i distrikt 5, bedre kendt som byens chinatown. Her kører vi gennem madmarkedet, som er i fuld sving og får samtidig en lille introduktion til området. Derfra kører vi videre til distrikt 8, hvor vi på et lokalt spisested, hvor den almindelige vietnamesere normalt indtager sin aftensmad, bl.a. får gede-bryst (som skal spise med mynte), kæmpe rejser (der skal spise med mystiske blade der smager af fisk) og til sidst frølår.

Næste stop er i distrikt 7, som er den rige del af Saigon. Vores turleder fortæller, at mange kalder bydelen mini Singapore. Her bor meget få almindelige vietnamesere. Enten ejes boligerne af rige vietnamesere, som faktisk ikke bor der, men fordi det er en god økonomisk fordel at sætte sine penge i boliger, da der ikke er boligskat og priserne foreløbigt stiger med raketfart i Saigon, eller af folk fra udlandet. Herfra kører vi til byens fattigste distrikt, som er nr. 4. Her indtager vi en slags baggård aftenens sidste måltid. Distrikt 4 er særligt kendt for deres lækre seafood, som vi får rigelige mængder af:

Her indtager Morten også denne lidt mystiske ret Trung Vit Lon bedre kendt som rådne andefostre. Ad! Ægget koges, og man spiser det direkte af skallen. Først sippes hviden ud og derefter pilles ægget og andefostret, hvor benene fortsat er bløde, spises til sidst. Dog gik det ikke så nemt, da Morten skulle spise det. Nej, det var næsten umuligt for ham at få suget det ud! Nå, men alt i alt en virkelig god, lidt våd, aften 🙂

Sidste dag i Saigon

Vores sidste dag i Saigon starter ud med en tur til The War Remements Museum, som er et museum om krigsforbrydelser. Hovedvægten er på Vietnamkrigen og USAs forskellige angreb og brug af bl.a. napalm. Billederne i dette museum er ret uhyggelige, og trods den klare propaganda, kan man ikke undgå at blive dårlig tilpas over de mange drab på civile og beskrivelserne af bl.a. krigsfotografer, der ofte lige nåede at tage et billede af bl.a. børn og kvinder inden de brutalt blev nedslagtet. En anden del af museet fokusere på eftervirkningerne af de forskellige giftangreb, som blev anvendt i krigen. Igen er det meget voldsomme billeder. Udenfor museet kan forskellige helikoptere, tanks osv. fra diverse krige opleves. DSC00900 DSC00888 Resten af dagen i byen, inden flyet kl. 19.30, anvendes på lidt shopping, øl og mad.

Advertisements

One thought on “The Foodie & War Remnants Museum

  1. Pingback: Good morning Vietnam! | My Scrapbook Diary

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s