Angkor Wat: Templer & Tuktuk

Vi springer straks på en tuktuk hen til vores hotel, da vi ankommer i Siem Reap i Cambodja. Vi aftaler med vores tuktuk-chauffør, at vi gerne vil hentes næste morgen kl. 8.30. Det er sådan mange gør hernede, man hyrer en tuktuk for en dag til 13-15 dollars, og så kører tuktuk-chaufføren os fra sted til sted. Han venter så udenfor (tager sig en lur i skyggen), mens vi går på opdagelse i de forskellige templer og områder i alt fra en halv til to en halv time (eller endnu længere) alt efter, hvor spændende de enkelte dele er.

Map-Angkor

Første dag tager vi den såkaldte small circute, som bringer os forbi de nok mest kendte dele af ruinbyen Angkor.  Byen var centrum i et rige med samme navn fra 800-tallet til 1400-tallet, hvor byen blev forladt af centraladministrationen, som flyttede til Cambodjas nuværende hovedstad Phnom Penh. Da byen var på sit højeste vurderer man, at der boede op mod 1 mio. mennesker i byen. Her er et lille udvalg af de største templer undervejs på dagens tur.

Angkor Wat

Første stop er Angkor Wat-templet, som måske er mest kendt for det flotte spejlbillede, der dannes i vandet foran. Det er et smukt tempel, og den følgende morgen vender vi tilbage til en solopgang. Templet er bygget til kong Suryavarman 2. i begyndelsen af det 12. århundrede som hans statstempel. Det er det bedst bevarede tempel, men er dog blevet restureret en del siden det blev kendt i den vestlige verden i 1857. Dog bliver det ikke vores ynglingstempel, selvom det er smukt. Men vi ender hurtigt med at bruge næsten to timer på at studere det. Men pyha det er varmt, så meget skønt, da vi er klar til at hoppe op på tuktuk’en igen.

Angkor Wat

Bayon

Bayon er næste stop. Templet ligger i området Angkor Thom og er kendt for sine mange stenansigter. Der er over 200 ansigter, oftest er der fire sider på hvert tårn med et ansigt på hver. Efter Bayon går vi lidt rundt og ser de øvrige dele af Angkor Thom. Men først efter at vi må tage en lille ekstra pause, da der pludselig kommer voldsom regnvejr. Vi skal hurtigt lære, at der i løbet af middagen og helt sikkert til aften kommer voldsom regn på denne årstid i Cambodja.

Bayon

De smilende ansigter på tårnene er buddhistiske helgener og er det, som gør Bayon Templet til noget helt specielt.

De smilende ansigter på tårnene er buddhistiske helgener og er det, som gør Bayon Templet til noget helt specielt.

Ta Prohm

Efter frokost og et par mindre templer er vi klar til Ta Prohm, som er bedst kendt som templet fra Tomb Raider-filmene. I Lonely Planet kalder de den også den ultimative Indiana Jones fantasi og det er ikke meget galt. Det er klart vores favorit tempel på dagens tur. Og det er til trods for, at vi under halvdelen af vores besøg her, må være iført “smukke” regnslag, da regnen ikke rigtig vil give op. Det smukke ved dette tempel er, hvordan naturen har indtaget templet og kæmpe træer vokser midt i det hele.

Phnom Bakheng

Solnedgang ser vi fra Phnom Bakheng. Det er dog ikke det helt vilde, da en bunke skyer gør alt for at ødelægge den! Trætte kører vi retur til vores hotel. Vi er så udmattet, så efter lidt mad på hotellet hopper vi på hovedet i seng.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s