Hanoi i regnvejr med enkelte solstråler

Efter en nat i tog fra Dong Hoi til Hanoi ankommer vi til landets hovedstad. Nattoget er egentlig ganske fint, altså ikke luksus eller noget, men vi sover i hvert fald hele natten frem.

I Hanoi kommer hurtigt frem til Essenence Hotel, som er lidt mere luksus end det vi ellers har booket i Vietnam. Vi får adgang til værelset med det samme. Da klokken kun er lidt i seks, hopper vi under dynerne. Klokken ni vågner vi og tænker, at vi må ned at prøve deres vildt lækre morgenmad. Da vi kigger ud af vinduet ser vi til vores store overraskelse, at gaden står under vand. Meget vildt for da vi lagde os til at sove kun tre timer før regnede det slet ikke. Heldigvis tager det kun en times tid inden det igen er muligt at bevæge sig ud i gadebilledet. De lokale går til den med koste og får hurtigt drevet vandet mod kloakkerne.

HANOI

Hanoi er anderledes end Saigon. Den har samme hektiske trafik med vanvittigt mange scootere, men menneskerne er anderledes, endda en lille anelse mindre anmassende, men det er også som om byen er mindre storbyagtig end Ho Chi Minh City. Her bor da også “kun” mellem 6-8 millioner mod de mellem 9-13 millioner i Saigon. Vi hører så mange forskellige befolkningstal, så vi er lidt usikre på tallene, men det er vietnameserne vist også selv.

Old Quarter

På gåben kommer vi afsted fra hotellet ud i Old Quarter, som er den del af byen vi bor i. Vi finder hurtigt ud af en sjov tendens, nemlig at Hanoi simpelthen har en gade for alt: En med klistermærker, en med legetøj, med maling, kylling, øl, sko og videre i den dur. Fra gammel tid er gaderne opkaldt efter, hvad de solgte eks. “Hang Duong” betyder sukkergade. I nogle tilfælde gælder navnene stadig i dag.

Streetfood i Hanoi

Hoan Kiem Lake

Næste stop er Hoan Kiem Lake, som er byens åndehul eller måske snarere centrum. På søen er et såkaldt skildpaddetårn, som kan forbindes til en legende om en skildpadde, et sværd og en kejser. I dag er store og sjældne skildpadder også beborere i søen, selv om der synes at være uenighed om, hvor mange eksemplarer der i virkeligheden er i søen. I Ngoc Son-templet, som ligger på søen, har de et udstoppet eksemplar. Tempelt er ikke det vilde, men den såkaldte Solstrålebro, som går over til templet, er flot med den grønne sø i baggrunden.

Senere på dagen besøger vi et ret dyrt shoppingcenter, som ellers kun har besøg af velhavende vietnamesere. Næste stop er i modsatte ende Dong Xuan, som er et slags marked, hvor det primært er de små turistbutikker, der kommer og køber varer, som de så kan sælge i deres butikker. Vi bliver da også ignoreret på markedet, så vi kan lige stille gå og lure på de mange handelsfolk.

Til aften går vi en lille tur langs søen og spiser en vildt lækker middag på en restaurant med udsigt over hele byen.

Hanoi by night

Fængsel og litteratursmuseum

På dag to skifter vi til et billigere hotel i samme nabolag (ja, vi er lidt nærige – men altså 400 kr. virker dyrt for et dobbeltværelse, når man kan få et ganske fint et til 150!) . Tyfonen, der har hærget Filippinerne de sidste dage, er på vej mod Halong Bay og vil også betyde en del regn i Sapa og Hanoi, vi vælger derfor at udskyde vores Halong Bay tur til vores sidste tre dage i Vietnam og i stedet bliver vi er par dage mere i Hanoi og snupper den kortere udflugt til Mai Chau i stedet for de to nætter med nattog som kræves til Sapa.

Et par af de ting vi laver på dag to er en tur til templet for litteratur, Vãn Miéu, som er fra 1070. Stedet er landets første universitet. Vi tog også et lille smut forbi Hoa Lo fængsel, som under Vietnamkrigen fik øgenavnet The Hanoi Hilton. Fængslet er bygget af franskmændene og på ægte propaganda-maner, ser man som besøgende først, hvor ondt franskmændene behandlede de vietnamesiske fanger. Senere blev fængslet brugt under Vietnamkrigen til amerikanske fanger. I udstillingen er der i høj grad fremhævet, hvor godt de amerikanske fanger, som bl.a. indbefatter tidligere præsidentkandidat John McCain, havde det. Man ser dem bl.a. spille basketball og i færd med at pynte juletræ. Men det yndige glansbillede er vist ikke hele historien!

Vi er ved at lære det med, at vi jo bare kan snuppe en taxi en gang i mellem istedet for at gå og få hedeslag, når vi skal fra sted til sted. Men det er svært, når afstandene ikke synes så lange, i hvert fald hvis vi ikke lige skulle gå dem i 36 graders fugtig varme.

Til aften står den på billig skoshopping i gaden, som udelukkende sælger sko. I alt har vi vist fået købt fire par, dog ujævnt fordelt, tre til en og et par til den anden 😉

Ho Chi Minh Mausoleum

På dag tre i Hanoi er vi klar til at se Ho Chi Minh, som imod sin vilje er udstillet som var han et andet dyr. Det er en lidt mystisk og kort oplevelse, det synes underligt, at de har valgt at udstille ham, når det ikke var noget han ønskede. Men ja, nu har vi altså det onkel Ho Chi Minh, som døde i 1969.

DSC02058

Bia Hoi i Regnvejr

I silende regnvejr, mens tyfonen hærger i Halong Bay, sidder vi i et gadekøkken. Hanoi er også ramt af tyfonen, men kun via den megen regn, heldigvis. Denne aften byder først på Bia Hoi, som betyder frisk øl. Vi vil klart anbefale øl og mad ved det såkaldte Bia Hoi-hjørne. Tror måske af alle de anbefalde turistting man læser om, så er det vores favorit. Kan det blive bedre en små plastikskamler, virkelig billig øl, alverdens retter og rig mulighed for at studere mennesker, nej vel?

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s