Miami Beach & Little Havana

Efter en lang rejse og verdens måske mest langsomme paskontrol får vi endelig lov til at komme ind i USA. Hurtigt hopper vi i bilen, som rettes mod Hotel Coydon – et lækkert sted  på Miami Beach med skøn pool, kæmpe værelse og kort afstand til stranden.

Første morgen drager vi tidligt afsted på cykler, som nemt kan lejes på alle gadehjørner gennem Citi Bike Miami. Der er ingen tvivl om, at der virkelig er blevet brugt mange penge på at gøre Miami til en cykelby, da der er cykelstier og afmærkninger til cykler overalt – dog endnu ikke så mange cyklister, men der skal nok en del mere til for at få amerikanerne til at droppe bilerne.

Turen går ned til South Beach inden vi finder noget morgenmad, som vi spiser på stranden, mens folk så småt begynder at komme frem i byen.

Dagen starter med lidt uvejr på havet, men hutigt kommer solen frem i

Dagen starter med lidt uvejr på havet, men hurtigt kommer solen frem i solskinsstaten.

Efter morgenmad i vandkanten går vi en  tur langs stranden ned til South Point Park. Turen tilbage går gennem byens farverige og historiske Art Deco-distrikt, hvor vi slentrer langs Ocean Drive og nyder kolde drikke under skyggen af en palme på stranden.

Art Deco

Art Deco

Resten af eftermiddagen byder på pool og strand ved hotellet. Til aften går turen tilbage til Ocean Drive, hvor vi hælder kæmpe drinks ned og spiser lækker mad, mens vi selvfølgelig (og andet er nærmest ikke muligt) dyrker “people watching” for alle pengene. Alle typer af mennesker findes i Miami og nu mindre tøj (gerne flashy og flamboyant) nu bedre synes at være byens motto – og det gælder både mænd og kvinder 😉

 

Drinks i Miami

Solen er gået ned, mens vi har forsøgt at tømme vores enorme drinks.

Art Deco

Næsten morgen er vi klar til at starte turen mod Key West, men først skal vi have et stop i byens cubanske bydel Little Havana. Bydelen, som er det bedst kendte kvarter for eksilcubanere i verden, er stadig ikke helt stået op, da vi ved 10-tiden på en lørdag tager turen ned langs hovedgaden Calle Ocho. I Maximo Gómez Park tager vi også et lille kig, mens ældre mænd spiller domino.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s