Den store giza pyramide

Behov for varme – Egypten here we come

Sfinksen i Giza er en stor skulptur på Nilens vestbred ved pyramidekomplekset. Sfinksen i Giza er ikke en ægte sfinks, da den har et menneskehoved på en sammenkrøben løvekrop. Der er ingen sikker tidsbestemmelse for hvornår den er opført, men nogle egyptologer mener at den er opført omtrent samtidigt som pyramiderne i det 3. årtusinde f.Kr.

Sfinksen i Giza er en stor skulptur på Nilens vestbred ved pyramidekomplekset. Sfinksen i Giza er ikke en ægte sfinks, da den har et menneskehoved på en sammenkrøben løvekrop.

Der er så koldt og trist herhjemme og knæet er smadret, så der er ingen skiferie på tapetet. Derfor går vi på jagt efter en anden billig ferie – og det finder vi til Egypten.

Vi ankommer til Sharm el-Sheikh en dag forsinket, fordi der på vores afrejsedag er ekstremt regnvejr. På en enkelt dag har den del af Egypten, som vi skal besøg, fået lige så meget regn, som de normalt får på et helt år.

Regnen viser sig dog at have en halv-positiv konsekvens! Det lyder ondt, men de irriterende sælgere, som der er ekstremt mange af i Egypten, er beskæftiget med at rydde op i gaderne efter regnen, så vi får fred til at nyde solen og det gode vejr, som der heldigvis er i Egypten, da vi ankommer.

Vi var på et snorkling-cruise. Men det var også ganske fint at gå direkte ud og snorkle fra stranden. En af dagene så vi en dragefiske, som var ved at dø og derfor var næsten helt inden ved land.

I Egypten bliver det til en del snorkling, da det er ret godt hernede. Dykning er der også rig mulighed for. Vi tager på snorklingstur med båd, hvor vi ser en del af alt det flotte, der er at se i det Røde Hav – som næsten er varmere end lufttemperaturen. Om dagen er der dejligt varmt. Og det er skønt at man kan bruge snorklen lige fra stranden til at se flotte farverige fisk. Om aftenen skal der dog lange bukser og trøje på, når vi skal ned at spise (eller jeg skal i hvert fald have det på – Morten kan godt holde varmen i T-shirt!).

Vi tager i løbet af ugen på en endagstur til Cairo. Det ender med at være en lidt speciel oplevelse. For mens der måske er pænt omkring pyramiderne i Giza, kan det samme ikke sige om resten af byen, som er verdens anden meste forurenede by.

Sød lille kamel!

Sød lille kamel!

Der er kæmpe skraldebjerge rundt om i byen, og ingen af bygninger bliver holdt ved lige, fordi man siden 1950’erne har fastfrosset huspriserne. Det er helt vanvittigt og ikke mindst trist, at byen bliver overladt til forfald.

Generelt kan siges om vores tur til Egypten, at på plussiden er de gode snorklingmuligheder og pyramiderne, som man ikke kan undgå at blive fascineret af. På minussiden står sælgere, som er på det værste niveau jeg har oplevet, til trods for barn- og ungdommens Tyrkietrejser. Derudover tror jeg, at det næsten er umuligt at undgå mavebøvl, men heldigvis er den lokale apoteker klar med en omgang hvide og gule piller, som omgående stopper maven, men det kan selvfølgelig også være et problem!

Tunesien

Star Wars kulisser og Sahara-ørken

Ved indgangen til vores hyggelige lejlighed.

Ved indgangen til vores hyggelige lejlighed.

Valget af Tunesien som vores feriedestination er af den simple årsag, at det er vildt billigt, som gymnasieelev er det umiddelbart det, som der kan blive råd til. Prisen for en rejse til Tunesien er i øjeblikket meget billig grundet Muhammedtegningerne, der er sågar ingen dansk guider, men dog nogle fra Sverige og Norge.

Vi fik et godt tilbud på en rejse til Port el Kantaoui, som er en lille by nær Sousse. En havneby som er bygget omkring 1979 med et klart formål om turisme. Har hørt fra venner og bekendte, at de ikke har været så glad for deres ferier i Sousse, vi er også kun et par enkelte gange derinde på marked, men ellers synes vi heller ikke vildt godt om byen, så er vores by knap så kaotisk. Det er en ret dejlig lejlighed vi bor i – og det er pænt billigt at købe mad. Og ellers er sol og strand egentlig det, man bruger mest tid på i Tunesien.

Star Wars kulisser i Tunesien.

Vi tager dog på en todagstur rundt i Tunesien, hvilket viser sig at være en god investering. Vi kører først sydpå langs kysten. Vores første besøg er ved det romerske amfiteater i El Djem. Colosseum i Rom var forbillede, da man byggede amfiteatret i Tunesien. Det stod klart i 200-tallet e.Kr. og kan rumme 35.000 tilskuere. Monty Pythons “Life of Brian” er bare én af mange film, der er indspillet her.

Ufattelig søde dyr vi kom forbi undervejs.

Herefter begiver vi os op i Matmatabjergene og en grottebyen for frokost, hvor flere scener fra de første Star Wars film blev indspillet. Vi besøger også en familie udenfor byen, som viser deres nutidigt grottehjem frem.

Den store moské i Kairouan.

Turen fortsætter mod vest ind i ørkenen. Vi når efter lidt tid oasen Douz, som også kaldes ørkenens port – den ligger nemlig for foden af “den rigtige” sandørken, som de fleste forbinder med navnet Sahara. Her overnatter vi på et hotel. Og aftenen bruger vi på at se VM-finale.

Dagen efter besøger vi saltsøen Chott el Djerid, der også kaldes “Djævlens Badekar”. Stedet er bl.a. kendt for fatamorganaer. Herefter kommer vi til bjergsoasernes landskab. For at kunne komme op i bjergene og ud i sandklitterne, skifter vi transportmiddel for nogle timer.

Chott el Djerid

Vi fortsætter i landcruiser op i bjergene til Chebika-oasen. En lettere gåtur bringer os til vandkilden og op i bjerget. Her venter en fantastisk udsigt over bjerge, ørken, oase og en saltsø. Vi fortsætter gennem sandet til Ong Jemal, et spændende landskab og endnu en Star Wars kulisse. Turen fortsætter derefter tilbage til vores hotel med bus. Lige før vi er tilbage i Sousse har vi et kort besøg i den hellige by Kairouan.

Vi vil klart anbefale denne tur, måske er den lidt turistet, men vi fik nogle fine oplevelser – specielt hvis man ikke er så god til at dase i syv hele dage.