Mostar – Fra smukt til smadret

Vi ankom til Mostar klokken ti efter en tre timers togtur fra Sarajevo. Straks gik turen afsted for at se den så meget omtalte gamle bro, som er på UNESCO-listen, men er en genopbygning, fordi den oprindelige blev sprunget i stykker under krigen. Inden vi nående broen var lige et smut forbi et kæmpe og meget moderne shoppingcenter og kigge lidt og ikke mindst finde noget morgenmad. Er egentlig overrasket over shoppingmulighederne ofte er mere varieret her end i danske storbyer. Dog både i Sarajevo og Mostar i kæmpe centrer.

Det går hurtigt fra smukt til smadret – hvor bygninger står som ruiner, hvor naturen er ved at overtage og planter vokser inden midt i de gamle bygninger.

Broen er smuk – specielt med det grønne vand som løber under broen. En hyggelig dag i byen, hvor vi svalede os i det ekstrem kolde vand under broen, dog kun med fødderne, da det var sindsygt koldt. Kun folk fra området sprang helt i.

Mostar har meget smukt, men også mange bygninger står fuldstændig smadret tilbage fra krigen og er helt øde. Det går hurtigt fra smukt til smadret – hvor bygninger står som ruiner, hvor naturen er ved at overtage og planter vokser inden midt i de gamle bygninger. Vi brugte en enkelt hel dag, da vi ankom tidlig morgen og tog afsted med natbus, og jeg synes det var fint med tid til at se byen.

This slideshow requires JavaScript.

Sarajevo – Hyggestemning og skudhuller

Sjov observation i toget til Sarajevo: Da vi kommer ind og finder vores pladser, ser vi et andet par, som har samme udgave af Lonely Planet med som os, så vi tænker “hey de er på samme rejse”. Morten og jeg sætter os ned, Morten griber fat i sin Jussi Adler bog og går i gang, to sekunder efter tager vores naborejsende også hver deres Jussi-bog frem fra tasken, selvfølgelig danskere der har samme litteratur med. Jeg griber min “Kafka på Stranden”, den er der dog ikke andre der har med. Først senere på rejsen da vi når Spilt, bliver vi fanget i nordisk helvede på stranden, hvor alle piger læser Haruki Murakami. Ikke speciel unik, ha. Men hey det var i hvert fald sjovt her i toget, fordi vi på dette tidspunkt ikke rigtig havde mødt andre danskere. Nå men tilbage til dagene i Sarajevo:

Sarajevo - Dag 12-13

Vores tur byder på lidt Ungarn, Kroatien og en masse solsikkemarker inden vi endelig når frem. Hurtigt går turen mod vores hotel. Da vi går mod Old Town, som er den del af byen, vi skal bo i, ankommer vi nærmest i en kæmpe fest, da der er gang i afslutningen på Sarajevo Filmfestival. Så der er DJ’s og fest i alle gader, ret vild stemning, og muligvis ikke lige det vi havde forventet. Samtidig er det ret fascinerende, at vi på vej til vores hotel både kommer forbi flere kirker; en græsk ortodoks kirke, flere mosker og en synagoge – alt på under en kilometer. Men egentlig meget rammende for byen, lærer vi hurtigt.

Sarajevo har været hjem for mange forskellige religioner i århundreder, og dette har givet byen en stor forskellighed blandt kulturer. Slaviske muslimer, ortodokse, katolikker og jøder deler alle byen mens de dyrker deres egne identiteter. I dag er byen dog overvældende bosnisk muslimsk, men i de senere år er mange vendt tilbage.

Bydelen vi bor i er den gamle bydel, som er meget tyrkiskpræget. Det føles egentlig lidt ligesom at være i Tyrkiet, bare uden påtrængende sælgere, tænker det måske er lidt som Tyrkiet inden det blev overrandt af turister. Byen generelt er en storby, men det føles ikke som at være i en storby, mere en hyggelig, ja jeg ved ikke måske sommerferieby, sådan er stemningen i byen i hvert fald.

Sarajevo - Dag 12-131

Vores anden dag i byen tager vi på en tour ud til Tunnel Museet, der er lavet omkring den tunnel, de gravede ud for at kunne smule ting ind og ud under krigen. Derudover får vi en rundvisning til nogle af de steder, hvorfra snigskytterne fra Serbien skød ind i Sarajevo. Derudover bliver det også til en gåtur på den gamle bobslædebane fra OL i 1984 og en masse historie. Trods flere timers snakken om krigen er det stadig svært helt at fatte det, der skete fra 1992-1995 og hvorfor! Når vi kigger rundt i byen er det underligt at se de mange, mange bygninger, som endnu bærer “sår” i form af skudhuller fra krigen. Alle højhuse er  fyldt med skudhuller, men befolkningen lever ligesom med sine små sår og den gør det med god ånd.

Bobslædebanen fra OL

Bobslædebanen fra OL