Hemmingway, høns og horehus

Vejen fra fastland til Key West byder på mere end 40 broer. Det er en vanvittig flot køretur.

Vores første stop på turen ned gennem The Keys er Robbie’s Marina, et hyggeligt sted i Islamorada, som byder på mad, afslapning og diverse former for sportsfiskeri. Derudover er det helt store trækplaster muligheden for fodring af tarponfisk lige ved siden af restauranten Hungry Tarpon, hvor vi da også indtager vores frokost.

Tarponen er en kæmpe fisk, der gerne hopper i luften for at nappe en småfisk, som besøgende i spande kan købe til at fodre dem med. De store fisk kan veje op til 50 kilo, har ingen tænder, men en mund som sandpapir, så der er ingen grund til at frygte bid!

Vi er ved at være godt trætte og varme, da vi stopper ved Bahia Honda State Park. Her springer vi straks i vandet på den smukke strand. Herfra er god udsigt til nogle af The Keys mange ø’er og ikke mindst den gamle jernbanebro, som tidligere gik på strækningen herned.

Key West er kendt for at være stedet, hvor Ernest Hemingway boede i en årrække, og byen gør da heller intet for at skjule det. Derudover er det især de flotte huse, der springer i øjnene, da vi endelig ankommer til Key West. Vi er desuden fuldstændig forelsket i de mange smukke, skæve og hyggelige huse. Perfekt bliver det da også, da vi når frem til Angelina Guesthouse, hvor vi skal bo to nætter. Stedet, som oprindeligt var et horehus, er smukt og idyllisk. Vi føler nærmest vi er trådt ind i et afsnit af Badehotellet, da vi står med nøglerne i hånden til vores værelse ‘Rosie’.

Første eftermiddag/aften er fyldt med solskin og vi spiser en middag på Duval St., som er byens hovedgade. Her er masser af ferie- og feststemning med drag queens og livemusik på de forskellige barer.

Næste morgen lejer vi cykler og vælger at tage tidligt afsted, da vi ved at dagen vil byde på masser af regn. Da vi et par dage forinden startede turen sydpå, var det med varsler om at orkanen Erika var på vej mod The Keys. Senere bliver den dog nedgraderet til en tropisk storm. Heldigvis aftager Erika så meget, at der i stedet kun er tale om nogle, dog meget voldsomme, regnskyl.

Nå men på cykel går turen ned for at se USA sydligste punkt. Her ender vi så midt i et ekstremt regnskyl, så voldsomt at vi må hjem for at skifte tøj. Heldigvis er der stadig varmt, så det er egentlig rart nok i begyndelse, men til sidst er vi fuldstændig gennemblødte.

Senere, da regnen holder pause, cykler vi til Fort Zachary Taylor, som har en historie, der kan forbindes til borgerkrigen. Men generelt er stedet ikke det helt vilde. Middagsmaden cykler vi tilbage og indtager på den hyggelig havn. Ellers står dagen på afslapning ved poolen inden vi til aften ser et glimt af solnedgangen inden vi igen tager en middag på Duval St.

Alt i alt er Key West et virkelig skønt sted, havde vi haft mere tid, kunne vi godt bruge en dag mere – i solskin, så vi kunne smide os ved stranden. Men generelt er det også bare sjovt at cykle rundt og se husene og mennskerne. Et andet sjovt element i Key West er de ekstremt mange høns, der vandre rundt over det hele. Og flyve det kan de, så meget at de gerne at sidde helt oppe trætoppen, hvor de enten klukker eller galer.