Glencoe

Monstre, bjerge og massakre

På fjerdedagen i Skotland er vi klar til at indtage det skotske højland. Temaerne for turen med Highland Experience er ‘Monsters, moutains & massakre’. Vores guide hedder Kenny. Han er selvfølgelig iført kilt og klar med en masse historie undervejs om blodige klan-kampe og ikke mindst slagene mod englænderne.

Vores første spændende stop er ved Loch Ness, hvor vi tager ud med båden Jacobite og kigger efter Nessie. Vi spotter ham desværre ikke i søen, som er voldsomt dyb med nærmest kuldsort vand. Vi kommer undervejs forbi Urquhart Castle, som flot er placeret ud til søen.

Næste stop er nær Fort Williams, hvor vi har udsigt til Storbritanniens største bjerg Ben Nevis, som jeg jo 1999 ‘besteg’, da jeg som spejder var i Skotland. Dengang var der, ligesom på denne rejse, også vildt godt vejr, så der blev ikke behov for regnjakke. Egentlig er det omvendt så varmt, at vi er ved at få et mindre hedeslag i bussen. I Fort Williams får vi også et lille glimt af ‘Hogwarts Express’, som netop kører fra Fort Williams.

Videre gennem det smukke højland er næste stop Glencoe, som er grønt og smukt. Vi ser også nogle af stederne, hvor Harry Potter og den seneste James Bond-film er indspillet. Og endnu vildere bliver det, da et sindsygt lavtflyvende jagerfly flyver helt tæt på, hen over vores hoveder.

Sidste del af turen tager os igennem Stirling, mens vi får fortalt historien om William Wallace.

Generelt er dagen en god oplevelse. Dog er tingene gået lidt hurtigt og havde vi haft mere tid, ville vi gerne have været rundt en ekstra dag eller to, da det er lang tid, man bruger inden i bussen, når en stor del af Skotland skal nås på en enkelt dag – men det siger jo måske nok lidt sig selv 😉

I morgen er sidste dag, så der skal shoppes lidt – hurra for billige Primark – inden vi kl. 20 skal flyve til Barcelona.

Byen bedste udsigt fra Calton Hill.

Calton Hill, Arthur’s Seat & Mary Kings Close

På vores tredje dag i Edinburg går turen tidligt afsted for at komme på tur rundt i det skotske højland. Men vores tour med Heart of Scotland bliver desværre aflyst. Vi booker derfor en tur i morgen med Highland i morgen i stedet. I stedet shopper vi et par timer inden turen går mod Calton Hill med gode fotomuligheder over byen. Calton Hill er en bakke i Edinburg fyldt med diverse monumenter. Den indgår på UNESCOS verdensarvsliste.

Derefter går turen videre forbi Palace of Holyroodhouse – Elisabeths residens i Skotland. Vi er nu begyndt at mærke varmen, 26 grader er ikke hverdagskost i Skotland.

Med madpakker i tasken er vi klar til at indtage Arthur’s Seat, en 350 mio. år gammel vulkan, der rejser sig 251 m over byen. Turen på Arthur’s Seat er voldsom varm, men vi får den smukkeste udsigt over både byen og vandet. Da vi kommer ned får vi heldigvis mulighed for at svale fødderne i et lille basin og få en lille skraber.

Senere går vi “under jorden”, da vi besøger The Real Mary Kings Close, som er en guided tour under byen i udgravede gamle huse.

Dagen slutter med aftensmad nær Royal Mile med smuk udsigt over byen.

Udsigten fra Arthur's Seat

Udsigt fra Edinburgh Castle

Edinburgh: Sækkepibe & Murray-mania

Det er pt. ret billigt at flyve til Edinburgh fra Billund, hvilket delvist er grunden til, at vi bruger halvdelen af vores sommerferien i Skotland, hvorefter turen går mod Barcelona. Her lidt dagbog fra de to første dage:

Vi tager med Ryanair kl. 12.35 og med tidsforskellen er vi fremme kl. 13. Der er kaos i lufthavnen med alt for mange mennesker og et nedbrudt bagagebånd. Heldigvis får vi ret hurtigt fat i vores taske og springer på en Airlinks bus hen til vores hotel ved Haymarket – Tune Hotel.

Herfra begiver vi os afsted og første stop bliver på en lille plads, hvor skotterne ivrigt ser Wimbledon på storskærm. Vi ved det går amok i morgen, hvor Skotten Murray skal i finalen – manden er på forsiden af stort set alle aviser.

Videre går turen til Princess Park, hvor vi slapper af med god udsigt til Edinburgh Castle, mens vi slapper i solen. Der er meget liv i byen og parken, særligt fordi det er lørdag, som åbenbart i Edinburgh betyder masser af polterabender. Senere går vi en tur på gaden Royal Mile og tjekker små butikker ud.

Dagen slutter med et glas vin og italiensk mad udendørs, da vejret er skønt.

Næste morgen er veludhvilet og efter morgenkaffe på Starbucks er vi klar til Edinburgh Castle. Her bruger vi det meste af formiddagen med at se hele slottet samt endnu et smut af Royal Mile. Et tip kan her være at have bestilt billetter på forhånd og printet selv, så slipper man for at stå i kø ved slottet. Men det var nu heller ikke så slemt.

Eftermiddagen bliver brugt på Wimbledon, hvor skotten Andy Murray er i finalen. Vi finder en plads på Festival Square, hvor der en kæmpe storskærm. Det er underholdende at følge med, der klappes og heppes. Og det er ikke modstanderen der bues af, men i stedet hver gang David Cameron kommer på skærmen – han er ikke en favorit i det skotske. Omvendt hujer de, når Murrays mor kommer på skærmen eller diverse kendte. Da Murrau tager sidste bold og vinder går hele pladsen amok i jubel.

Klar til sommerferie 2013

Mit speciale er næsten færdig, og mens andre for mulighed for at læse og komme med lidt (forhåbentlig kun lidt) kritik, tager jeg på 10 dagens ferie. Skal godt nok først aflevere i august, men rart med sidste ferie inden jeg skal ud på jobmarkedet. Turen går først fra 6. til 10 juli til Edinburg og derefter til Barcelona frem til den 16. juli.

Vejret herhjemme er ret ustabilt, som det også ses på det ovenstående billede har vi skiftende vejr på vores lille tagterrasse  men forventer nu det samme i kære Skotland, så regnjakke en fundet frem. Vi skal bo på Tune Hotel – Haymarket Edinburgh, så håber det bliver fint. Var okay billigt, så vi er egentlig bare glade for den centrale placering.

I Barcelona har vi for første gang givet os i kast med Airbnb, så det er jeg ret spændt på, men håber det bliver godt. Synes ikke der var de vilde hoteller, og de hostels vi så på, så også ret dårlige ud til prisen. Så her bliver det cirka 250 pr. nat i en lejlighed, som deles med et andet par, og med adgang til to toiletter og køkken, så nu får vi se.

Så sommeren kan bare komme an – gælder mig sindsygt til at slippe væk fra opgaveskrivning i 10 dage 🙂 Inden det sidste skal finpudses, når jeg kommer hjem.

Aftensol med mørk udsigt på tagterrassen ☀

A post shared by Nanna Mia Jørgensen (@nannamia) on

EdinburghLong

Edinburgh & Barcelona here we come

Planlægningen af sommerferien er i gang – trods specialeskrivning.

Vores fly er nu booket og det blev en dobbelt destination for 1500 kr. for tre stk flybilletter.

6. juli: Ankomst i Edinburgh kl. 11

7. juli: Edinburgh

8. juli: Edinburgh – Et smut ud af byen til Stirling, Loch Ness eller lignende

9. juli: Rundrejse

10. juli: Edinburgh til Barcelona

11.-15. juli: Barcelona

16. juli: Barcelona til Danmark

LonelyPlanet

Politiken

Historic Scotland Pass

Must do’s – sådan lige pt.

1. Edinburgh Castle

2. Calton Hill (gode panorama-muligheder)

3. Walk the Royal mile

4. Ghost tour

5. Climb Arthur’s Seat

6. Mary King Close tour

Flere følger…