Høj sol over Halong Bay

Dag 1 – Kahyt, kajak og kalkstensøer

Vi ankommer til Halong Bay, som er et af verdens syv naturvidundere, i flot solskinsvejr. Halong Bay kom på listen som et af verdens syv naturvidundere i 2011. Der er vanvittigt mange skibe, da vi sejler ud blandt de mere end 1969 kalkstensøer.

Vores bagage kastes ind i kahytten, som har en ganske særlig og »unik« dunst af hav. Første udflugt fra båden går til grotten »The Suprise Cave«, hvor vores guide ivrigt insisterer på at give alle formationer en beskrivelse som skildpadde, snegl, King Kong og videre i den dur. Men efter vores tid i Phong Nha er vi mættet for grotte-oplevelser, så vi vil egentlig hellere nyde den flotte udsigt i bugten.

Halong Bay

Halong Bay

Tilbage på båden indtages vores frokost, som ligesom alle andre steder i Vietnam betyder et væld af retter. Efter frokost hopper vi en kajak og padler rundt mellem de smukke sandstensformationer. Udsigten er lige til et postkort.

Solnedgang 2014

Solnedgang i Halong Bay

Herefter står den på et bad, en solnedgang med kolde øl og efterfølgende middag. På båden har vi selskab af et par fra Schweiz, en familie fra Norge og så møder vi også et par fra Danmark, hvor Morten endda tidligere har arbejdet med fyren. Efter aftensmad sidder vi alle og taler på dækket og ser på, mens enkelte fisker efter små blæksprutter. Vi ender med at snakke frem til midnat, hvilket tilsyneladende er lidt sent i Vietnam. Resten af båden er forlængst gået til køjs.

Dag 2 – Tai chi og mere tid i kajakken

Kl. 6.20 er jeg klar på dækket til en omgang tai chi, kort efter følger også Morten. Vi ret dårlige til det og det bliver hurtigt varmt. Vores underviser er bestemt heller ikke imponeret over vores evner, der bliver rettet lige en tand for ivrigt på selv vores mindste fejl. Efter morgenmad sejler os på tredagsturen ud med en mindre båd. Med den får vi mulighed for at komme længere væk fra de andre både. Dermed får vi i højere grad følelsen af at være alene i flotte Halong Bay.

Vi bruger dagen på skiftevis at sejle i kajak, svømme og slappe af og nyde udsigten fra dækket. En virkelig god dag – forstår slet ikke dem, der kun har en todagstur, de går virkelig glip af meget. Det eneste minus er, at der enkelte steder kommer en strøm med skræld. Vores guide siger det er på grund af tyfonen, som gjorde at alle både måtte blive på land i weekenden, men det virker voldsomt, hvorfor der overhovedet er al den skræld i havet omkring et UNESCO-fredet område, men særligt i denne sammenhæng har Vietnam virkelig en del udfordringer. Det er vanvittigt, at der ikke er mere fokus på det i et så smukt område.

fullsizeoutput_2bb4

På vores tur tilbage har vi også lige et stop på en perlefarm – de skal jo lige hive lidt kommision i land – inden turen går tilbage til den store båd. Solen er denne aften ufattelig stor og rød, det er virkelig smukt og næsten umuligt at tage et lige så flot billede af.

Dag 3 – Trapper, udsigt og afslapning

Sidste dag sejler vi til en lille ø, hvor man fra toppen kan få en flot udsigt over bugten (eller et i hvert fald et meget smukt hjørne af den). Da vi kommer ned igen er vi badet i sved (hvilket vi på dette tidspunkt af vores rejse er ved at være vant til!). Heldigvis har vi en halv times tid på standen, hvor vi bliver svalet lidt.

fullsizeoutput_2bb8

Sveden pibler frem!

Vores tur i Halong Bay med at nyde den flotte udsigt. Turen med perfekt vejr, uden alt for meget hede og regn, er en god slutning på vores tre uger i Vietnam 🙂

Grønne Mai Chau

Næste stop, inden vi slutter af med tre dage i Halong Bay, er Mai Chau i det nordlige Vietnam ca. 140 km. sydvest for Hanoi og kun ca. 80 km. fra grænsen til Laos. Vi havde overvejet Sapa, men det ville betyde to nætter i nattog (plus at området er ramt af meget regn på grund af tyfonen), så derfor blev det Mai Chau, som også byder på flot natur og stammefolk, dog med færre risterrasser og det element, at stammefolkene i dette område, i modsætningen til Sapa, er gået bort fra at bære deres traditionelle beklædning, hvilket nok alligevel nok også kun hænger samme med tourisme!

fullsizeoutput_2bc2

Fra vores lille homestay kan vi se de grønneste rismarker.

fullsizeoutput_2bbc

Vores homestay tager os en tur over jorden.

fullsizeoutput_2bbb

Altid rigeligt at vælge imellem.

En meget flot men også voldsomt bumlende tur på næsten tre-fire timer tager det os at komme frem. Undervejs ser vi utallige risterrasser, mens det fremme i Mai Chau mere er et fladt landskab omgivet af bjerge. Med det samme er det tid til en kæmpe frokost, derefter er nogle lokale thai’er klar med dans! Herefter venter vi en del tid inden vi endelig kan springe på vores cykler hen til vores homestay. Vi bor sammen syv andre og så værtsfamilien i et traditionelt hus for området, som er huse på pæle.

Sød lokalbefolkning vi kommer forbi, når vi cykler rundt i dalens små byer.

Sød lokalbefolkning vi kommer forbi, når vi cykler rundt i dalens små byer.

Efter en lille lur er det tid til en cykeltur i området, som byder på lidt af hvert. Først og fremmest utallige køer og vandbøfler der fylder hele vejen, høns og hunden er også overalt. Derudover er der stor aktivitet i rismarkerne, hvilket giver et meget idylliske billeder af et helt sikkert hårdt arbejde. Desværre slutter turen med et styrt til Morten på de meget glatte veje, han er dog heldigvis hurtigt oppe igen, man har vel sin stolthed, men han fik en del knubs!

IMG_0328

Dejlige udfordrende ruter.

Mai Chau

De her er overalt i Mai Chau.

Tilbage i vores træhytte er det tid til et bad og lidt afslappende læsning. Til aftensmad staar den igen på et væld af mad med vores gruppe, som er et miks fra Canada, USA, England, Frankrig og Spanien. Vi får også smagt på lidt risvin inden vi så at sige stiger til hytten og ind i vores myggenet.

DSC02105

De her er overalt og larmer meget om natten 🙂

fullsizeoutput_2bc1

I Mai Chau er befolkning primært såkaldte hvide thai’er, som er et stammefolk, der oprindeligt er fra Thailand, Laos og Kina. Dog går mange af disse relationer 700 år tilbage, så de snakker både vietnamesisk og en meget gammel form thailandsk.

dsc02148

Madmarked i Mai Chau!

DSC02152

Har du lyst til lidt hund?

På dag to er vi klar til vores hike, som går op af 1001 trin op af et bjerg. Det er vanvittigt varmt og vi er alle fuldstændig badet i sved, da vi når toppen. Undervejs møder vi flere arbejde kvinder, generelt er det sådan i Vietnam at det i høj grad er kvinderne, der står for det hårde landbrugsarbejde. Da vi kommer ned fra bjerget dirigerer vores ben af de mange trin. Herfra tager vi turen til det lokale marked, som blandt andet byder på røget hund! Til frokost er det igen det helt store bord inden vi har eftermiddag til at slappe af, inden vi tager retur mod Hanoi, hvor vi har en enkelt nat inden vi skal til Halong Bay. Vi smutter igen forbi Bia Hoi hjornet til en øl, det er helt anderledes denne aften, fordi der er godt vejr, så alle små plastikskamler er fyldte, i modsætningen til første gang, hvor vi sad der i silende regn. Bia Hoi og street food er virkelig det bedste ved Hanoi.

fullsizeoutput_2bbffullsizeoutput_2bbd

Hanoi i regnvejr med enkelte solstråler

Efter en nat i tog fra Dong Hoi til Hanoi ankommer vi til landets hovedstad. Nattoget er egentlig ganske fint, altså ikke luksus eller noget, men vi sover i hvert fald hele natten frem.

I Hanoi kommer hurtigt frem til Essenence Hotel, som er lidt mere luksus end det vi ellers har booket i Vietnam. Vi får adgang til værelset med det samme. Da klokken kun er lidt i seks, hopper vi under dynerne. Klokken ni vågner vi og tænker, at vi må ned at prøve deres vildt lækre morgenmad. Da vi kigger ud af vinduet ser vi til vores store overraskelse, at gaden står under vand. Meget vildt for da vi lagde os til at sove kun tre timer før regnede det slet ikke. Heldigvis tager det kun en times tid inden det igen er muligt at bevæge sig ud i gadebilledet. De lokale går til den med koste og får hurtigt drevet vandet mod kloakkerne.

HANOI

Hanoi er anderledes end Saigon. Den har samme hektiske trafik med vanvittigt mange scootere, men menneskerne er anderledes, endda en lille anelse mindre anmassende, men det er også som om byen er mindre storbyagtig end Ho Chi Minh City. Her bor da også “kun” mellem 6-8 millioner mod de mellem 9-13 millioner i Saigon. Vi hører så mange forskellige befolkningstal, så vi er lidt usikre på tallene, men det er vietnameserne vist også selv.

Old Quarter

På gåben kommer vi afsted fra hotellet ud i Old Quarter, som er den del af byen vi bor i. Vi finder hurtigt ud af en sjov tendens, nemlig at Hanoi simpelthen har en gade for alt: En med klistermærker, en med legetøj, med maling, kylling, øl, sko og videre i den dur. Fra gammel tid er gaderne opkaldt efter, hvad de solgte eks. “Hang Duong” betyder sukkergade. I nogle tilfælde gælder navnene stadig i dag.

Streetfood i Hanoi

Hoan Kiem Lake

Næste stop er Hoan Kiem Lake, som er byens åndehul eller måske snarere centrum. På søen er et såkaldt skildpaddetårn, som kan forbindes til en legende om en skildpadde, et sværd og en kejser. I dag er store og sjældne skildpadder også beborere i søen, selv om der synes at være uenighed om, hvor mange eksemplarer der i virkeligheden er i søen. I Ngoc Son-templet, som ligger på søen, har de et udstoppet eksemplar. Tempelt er ikke det vilde, men den såkaldte Solstrålebro, som går over til templet, er flot med den grønne sø i baggrunden.

Senere på dagen besøger vi et ret dyrt shoppingcenter, som ellers kun har besøg af velhavende vietnamesere. Næste stop er i modsatte ende Dong Xuan, som er et slags marked, hvor det primært er de små turistbutikker, der kommer og køber varer, som de så kan sælge i deres butikker. Vi bliver da også ignoreret på markedet, så vi kan lige stille gå og lure på de mange handelsfolk.

Til aften går vi en lille tur langs søen og spiser en vildt lækker middag på en restaurant med udsigt over hele byen.

Hanoi by night

Fængsel og litteratursmuseum

På dag to skifter vi til et billigere hotel i samme nabolag (ja, vi er lidt nærige – men altså 400 kr. virker dyrt for et dobbeltværelse, når man kan få et ganske fint et til 150!) . Tyfonen, der har hærget Filippinerne de sidste dage, er på vej mod Halong Bay og vil også betyde en del regn i Sapa og Hanoi, vi vælger derfor at udskyde vores Halong Bay tur til vores sidste tre dage i Vietnam og i stedet bliver vi er par dage mere i Hanoi og snupper den kortere udflugt til Mai Chau i stedet for de to nætter med nattog som kræves til Sapa.

Et par af de ting vi laver på dag to er en tur til templet for litteratur, Vãn Miéu, som er fra 1070. Stedet er landets første universitet. Vi tog også et lille smut forbi Hoa Lo fængsel, som under Vietnamkrigen fik øgenavnet The Hanoi Hilton. Fængslet er bygget af franskmændene og på ægte propaganda-maner, ser man som besøgende først, hvor ondt franskmændene behandlede de vietnamesiske fanger. Senere blev fængslet brugt under Vietnamkrigen til amerikanske fanger. I udstillingen er der i høj grad fremhævet, hvor godt de amerikanske fanger, som bl.a. indbefatter tidligere præsidentkandidat John McCain, havde det. Man ser dem bl.a. spille basketball og i færd med at pynte juletræ. Men det yndige glansbillede er vist ikke hele historien!

Vi er ved at lære det med, at vi jo bare kan snuppe en taxi en gang i mellem istedet for at gå og få hedeslag, når vi skal fra sted til sted. Men det er svært, når afstandene ikke synes så lange, i hvert fald hvis vi ikke lige skulle gå dem i 36 graders fugtig varme.

Til aften står den på billig skoshopping i gaden, som udelukkende sælger sko. I alt har vi vist fået købt fire par, dog ujævnt fordelt, tre til en og et par til den anden 😉

Ho Chi Minh Mausoleum

På dag tre i Hanoi er vi klar til at se Ho Chi Minh, som imod sin vilje er udstillet som var han et andet dyr. Det er en lidt mystisk og kort oplevelse, det synes underligt, at de har valgt at udstille ham, når det ikke var noget han ønskede. Men ja, nu har vi altså det onkel Ho Chi Minh, som døde i 1969.

DSC02058

Bia Hoi i Regnvejr

I silende regnvejr, mens tyfonen hærger i Halong Bay, sidder vi i et gadekøkken. Hanoi er også ramt af tyfonen, men kun via den megen regn, heldigvis. Denne aften byder først på Bia Hoi, som betyder frisk øl. Vi vil klart anbefale øl og mad ved det såkaldte Bia Hoi-hjørne. Tror måske af alle de anbefalde turistting man læser om, så er det vores favorit. Kan det blive bedre en små plastikskamler, virkelig billig øl, alverdens retter og rig mulighed for at studere mennesker, nej vel?

Grotter i Phong Nha-Ke Bang

Enorme sommerfugle og klamme værelser

Sådan ser det bl.a. ud i denne lille by Phong Nha, som virkelige på alle måder er langt ude på landet.

Sådan ser det bl.a. ud i denne lille by Phong Nha, som på alle måder er langt ude på landet.

Efter vores varme dag i Hué sætter vi kursen mod Phong Nha, som er en nationalpark, der i 2003 kom på UNESCOs verdensarvsliste. Phong Nha-Ke Bang, som er parkens fulde navn, ligger 500 km syd for Hanoi og grænser mod vest op mod Laos. Den har over 300 huler og grotter med en samlet længde på 126 kilometer.

Rejsen fra Hué til Phong Nha går med bus, i øvrigt en ret lækker en af slagsen med dejlige brede sæder og film hele vejen. Efter en del problemer med at finde et ledigt værelse i Phong Nha, fandt vi endelig et, dog af mindre lækker karakter. Nå men hvad gør man så, hvis man er os? Nå, ja man låner, ja altså “stjæler”, en omgang håndklæder og rengør værelset selv! Efter det er det egentlig ok, aircon’en er i hvert fald i orden. Men okay lad os være ærlige – det er det værste hotel (hvis man kan kalde det et hotel) vi nogensinde har besøgt!

For at kommer over det mindre heldige overnatningssted booker vi en tur rundt i parken den efterfølgende morgen. Phong Nha er endnu ikke et så kendt turistmål og nogle af de primære turledere i parken er Phong Nha Farmstay, som ejes af en australier (vil da også klart anbefale at bo der, hvis de har plads).

Vietnamkrigen og bomber

Phong NhaKl. 9 er vi klar til at tage afsted. Turen ledes af både en engelsk og en vietnamesisk guide. Undervejs fortæller de at områdets beboerne i og omkring parken tidligere har jagtet de meget sjældne dyrearter, der findes i parken. Deres primære erhverv er landbrug, men da det ikke er en helårsbeskæftigelse, har de tidligere fanget, spist og solgt de sjældne dyr. Der er bl.a. tale om mere end 100 typer af pattedyr (herunder forskellige aber, tigre, elefanter og en sjælden asiatisk antilope), 81 typer af krybdyr og padder og mere end 300 sorter af fugle. Det vi primært møder er de ekstremt mange forskellige sommerfugle (nogle kæmpe store iblandt – som egentlig er ret ulækre) og så de klammeste og største edderkopper vi nogensinde har set i andet end en zoo! Ad. For at forhindre jagten på parkens dyr har man siden parkens status som en beskyttet nationalpark forsøgt at hjælpe den meget fattige befolkning ved at inddrage dem i turismen, som så småt begynder at tage fat i området.

Her sætter Morten en lille røgelsespind for de otte 18-20 årige, der blev spærret inden under krigen. Dog er tallet af menneskeliv, der gik tabt under krigen i dette område ekstremt højt pga. de mange bomber.

Her sætter Morten en lille røgelsespind for de otte 18-20 årige, der blev spærret inden under krigen.

Turens første stop er ved et tempel, som er bygget ved “De otte kvinders hule”, som bærer dette navn, fordi otte kvinder i denne hule lavede mad til soldater mv. under Vietnamkrigen. Gennem parken går nemlig en meget vigtigt vej/livslinie, som blev bygget under krigen og som gjorde det muligt at transportere forsyninger fra Laos til Vietnam. Templet er dog bygget af en anden grund, nemlig for at mindes otte unge mennesker, som blev fanget i hulen under et amerikansk bombardement. De unge havde søgt ly i hulen under en massiv bomberegn. Bomberne sprængte et stykke af klippen, som faldt ned og spærrede klippeåbningen, som gjorde at de otte døde af sult, da man ikke kunne befri dem.

Phong Nha byMassive bombardements over Phong Nha-området fandt jævnligt sted under krigen, fordi amerikanerne ville sætte en stopper for livslinien med forsyninger fra Laos. Omvendt gjorde man det fra vietnamesisk side, at man sendte 300 procent så meget afsted for at få de ønskede mængde forsyninger frem. Rundt om i nationalparken er der stadig mange ikke eksploderede bomber, da cirka 30 procent at bomberne, der faldt over området ikke er eksploderet endnu. Indtil for 10-15 år siden var det meget normalt at høre bomber gå af i tiden og utide,og  i dag er det endnu ikke tilladt at gå uden for stier og lignende af frygt for eksplosioner.

På størrelse med Manhattens skyline

Et forsøg på at tage foto af de store klamme edderkopper, der er rundt om i parken.

Et forsøg på at tage foto af de store klamme edderkopper, der er rundt om i parken.

Første grotte vi besøger er Paradise Cave, som eftersigende er nationalparkens smukkeste grotte. Den blev fundet af en lokal mand i 2005 og i 2011 var den klar til at åbne for besøg fra turister. Den er 31 kilometer lang og højden når 100 meter, mens bredden når hele 150 meter. Dog blev der i 2009 fundet en endnu større grotte i Phong Nha, som menes at være verdens største grotte og så stor at Manhattens Skyline kan være inden i den. Foreløbigt er grotten dog endnu kun mulig at besøge for et par hundrede om året. Så derfor nu tilbage til vores besøg i Paradise Cave, som gik cirka en én kilometer ind i grotten.

Den er virkelig flot og på billeder er det slet ikke til at vise, hvor enorm den er. Ud af grotten kom desuden det dejligste kolde luft, så dejligt svalende at gå inden i den.

This slideshow requires JavaScript.

Mudder og Ffagermus i Dark Cave

Efter Paradise Cave er det tid til frokost og ikke mindst omklædning til badetøj. Næste stop er nemlig i den såkaldte Dark Cave (Hang Toi), hvor der er flere aktiviteter på programmet. Først aktivitet kræver, at vi hopper i  redningsvest og får en hjelm med lampe. Herefter sejler vi i kano hen til grotten. Derfra går vi i samlet folk ind i grotten med  med vores pandelamper som det eneste lys. Det første stykke er lidt skarpt at gå på med bare fødder, men vildere bliver det, da vi skal til at vandre i mudder. Hurtigt går mudderet os til midt på lårene og flere steder skal vi kravle over og glide ned (i mørke) gennem små stier. Til sidst ender vi et sted, hvor vi alle sætter os ned i mudderet og slukkede lamperne. Her sidder vi i komplet stilhed kun med lyden af den dryppende hule.

Mørket og mudderet er egentlig en fed oplevelse, men undervejs i mudderet får vi os et par blå mærke, da man ikke rigtig kan undgå at skvatte lidt rundt. Da vi igen tænder pandelamperne begiver vi os dybere ind i hulen, nu svømmende, mens utallige flagermus flyver rundt i grottens loftrum. Til sidst svømmer vi gennem dybt vand ud af grotten med pandelampen slukket og kun med grottens åbning som det eneste lys.

SolnedgangDa vi langt om længe kommer ud bliver vi overtalt til at droppe kanoerne og bare svømme tilbage. Det skulle vi aldrig have sagt ja til, vi kommer nemlig til at svømme i modstrøm. Helt ærligt er vi til sidst næsten ved at give op, så smadret er vi, men i land kommer vi da!

Tilbage i vores lille by er vi efter et bad klar til en flot solnedgang, Huda-øl (en dansk/vietnamesisk øl) og en omgang mad.

Med båd til Phong Nha Cave

På vores anden og sidste dag i området går turen til Phong Nha Cave, som det kun er muligt at besøge ved hjælp af en båd. Sejlturen går hen og ind i Phong Nha Cave, som er 7.729 meter lang og indeholder 14 grotter, samt en 13.969 meter underjordisk flod. For turister er det kun tilladt at udforske de første 1500 meter af hulen, som er den anden største i Vietnam.

Sådan så vores lille dragebåd ud.

Bådene sejler fra vores lille by, det koster lidt over 75 kr. at leje en båd, men vi delte den med fem vietnamesiske turister, så det ikke blev så “dyrt”.

Det er en lidt anderledes oplevelse i denne grotte, da man oplever den sejlende. Phong Nha Cave er den første grotte man fandt i området, da de seneste store grotter jo først er fundet i det 21. århundrede. Omvendt mener man, at denne blev opdaget helt tilbage i 1550. Det var dog først i 1990, at videnskabsfolk så nærmere på grotten. Grotten blev under Vietnamkrigen brugt som en slags base og beskyttelsesrum af de lokale i området.

Efter et par aktive dage i Phong Nha Nationalpark slapper vi af med en lille gåtur i området og en lille lur i hængekøje inden vi hopper på nattoget til Hanoi.

This slideshow requires JavaScript.

Hedt i Hué

I Hue er vi kun en nat og så en halv dag, inden vi springer på en bus til Phong Nha. Vi koger mildest talt over i Hue. Og det er så varmt, at det næsten ikke er til at holde ud. Her er lidt billeder af kongebyen Hue, som vi tog på en lille vandring i byen. Vi husker ikke meget selv, da vi befandt os i en slags hedetåge 😉

Okay i vores tåge kan vi vist huske noget med en cyclo-driver, som forsøgte at snyde os. Umiddelbart må rådet været ALDRIG at tage en cyclo. Vi vidste det egentlig godt, men ved at overkomme at hedeslag tænkte vi, at hvis vi lavede en ultra tydelig aftale og det virkelig kun var en super kort tur, hvor slemt kunne de forsøge at snyde en. Meget blev det i hvert fald forsøgt, så men så brugte vi “lad os få fat i politiet”-kortet, og så stoppede han og vi gav kun præcis det vi aftalte.

Hue er en tidligere kejserby og var landets hovedstad fra 1802 til 1945. Byen er kendt for sit kongelige arkitektoniske kompleks, citadellet, som består af fæstningsværker, kongelige paladser, den forbudte by og andre royale bygninger.

Citadelen i Hue

Hué

Citadel i Hue

Top Gear-style til Hué

Kl. 9 bliver vi hentet af vores to chauffører, som skal kører os til Hué på motorcykel. Vores rygsække bliver spændt bagpå og så går turen ellers derudaf. Turen er stærkt inspireret af Top Gear-værternes tur langs kysten i Vietnam. Som er nogenlunden samme tur som vi denne dag skal på. Dog lidt kortere!

Første stop er ved Marble Mountains, hvor vi får varmen, da vi skal op fort at se nogle pagoder på siden af et af bjergene.

Marble Mountains

Peace out

Marble Mountains

Næste stop er China Beach i Danang.

På biken

Herfra går turen af en af de flotteste strækninger langs kysten, nemlig af Hai Van Pass over et bjerg. Hai Van Pass betyder Sea of Clouds. I dag er der knap så meget trafik på strækningen, fordi der er blevet bygget en tunnel. Så i dag møder man ofte lokale eller andre turister i enten bus eller på motorcykel.

Hai Van Pass

Hai Van Pass

Næste stop er Lang Co Beach, hvor vi finder et hyggeligt lille sted på pæle ude i vandet, hvor vi kan indtage vores frokost.

Elephant Springs

Herefter går turen mod Elephant Springs, som er et langt vandfald, som lokale nærmest bruger som et form for svømmeland. Og i dag er der virkelig varmt, så vi springer også i en times tid.

Elephant Springs

Dagens sidste stop bliver i en meget lille fisker-landsby, hvor vi hilser på lokale og ser lidt om deres arbejde.

Udsigt

Fiskerlandsby

Efter en lang dag med den flotteste udsigt med utallige idylliske og mindre idylliske billeder på nethinden, når vi frem til Hué. Vi er fuldstændig smadret, men det har været virkelig godt. Men vi er ret imponeret over dem vi har mødt undervejs, som har formået at køre hele turen selv fra HCMC med Hanoi som mål! Her ses vores rute langs kysten:

Hue-hoian-map

På rejse i det vietnamesiske køkken

På tredjedagen bliver vi fra morgenstuden hentet for at komme afsted på madskole. Første stop er det lokale marked, hvor vi købet de forskellige råvarer, som vi skal bruge på skolen.

DSC01561

DSC01551

DSC01566

Herefter sejler vi en 45 minutters tur til Thuan Tinh Island, hvor den store madlavning foregår. På kokkeskolen, som er i det fri, går vi straks i gang med madlavningen (med hjælp fra en række medarbejdere, som er meget ivrige for at hjælpe til, næsten så meget at vi må kæmpe lidt i starten for at undgå indblanding 😉 ). Det bliver til fire lækre retter.

Goi Cuon

Goi Cuon

Bun Bo Nam Bo

Bun Bo Nam Bo

Banh Xeo

Banh Xeo

Goi Cuon

Goi Cuon

Tilbage i byen  afhenter vi to kjoler og et stykke habit, som alt passer perfekt. Herefter går det med hast mod poolen. Til aften ser vi solen gå ned, mens vi indtager mad i et lille gadekøkken ved floden.

DSC01669

For sidste gang bliver det også til et smut forbi de smukke lysende papirslamper, som pryder hvert et gadehjørne i Hoi An.

Lanterner

Fuldmåne og strandliv i Hoi An

Første morgen i Hoi An tager vi ind for at se den gamle by, som er en UNESCO-fredet by. Byen har nogle af de ældste og bedst bevarede huse i Vietnam. Dog er der i høj grad gået turisme i byen, der også er kendt som en skrædderby. Der er måske ikke så overraskende at turister elsker Hoi An for den er virkelig charmerende og yndig. I vores guidebog står der, at byen er Vietnams svar på Skagen, hvilket passer meget godt med, at cirka 90 procent af alle huse i byen er gule! Men smukke er de. Det bedste af det hele er, at der i nogle af de ældste gader er forbud mod at køre scootere og biler, så det er dejligt fredeligt, når man går rundt i de indre, snørklede gader. Eller så fredeligt det nu kan blive med et utal af sælgere!

DSC01427

Mod middagstid er vi ved at være overophedet, så vi springer på en cykel til stranden An Bang, som er et mere stille alternativ til byens mere turistede og populære strand Cua Dai. Det er vildt skønt med en tur på stranden, som måske minder en anelse om vesterhavet, dog med varmere vand og lidt færre bølger 😉

På vej hjem punkterer en af cyklerne. Til trods for en pumpning med hjælp fra en lokal dame, der ikke forstår et ord engelsk, er cyklen hurtigt flad igen. I stedet vi må skiftes til at cykle på det flade dæk tilbage til hotellet, da vi simpelthen ikke orker at trække hele vejen tilbage. Pyha, det er varmt og hårdt!

Mens vi har spist frokost er der faldet en del regn på stranden. Men den lille halve time er faktisk det eneste tidspunkt, der falder regn de tre dage vi er i Hoi An. De runde både bruger en del af fiskerne i Hoi An.

Mens vi har spist frokost er der faldet en del regn på stranden. Men den lille halve time er faktisk det eneste tidspunkt, der falder regn de tre dage vi er i Hoi An. De runde både bruger en del af fiskerne i Hoi An.

Til aften tager vi igen ind i den gamle bydel. Her er vildt smukt i mørket med flotte farverige lysende lamper over det hele. Der er vanvittigt så meget liv, der er i byen denne aften.

Maden indtager vi på den smukkeste restaurant langs floden. Pludselig slukker de til al undring det elektrisk lys  i restauranten og der kommer stearinlys på bordet. Vi får forklaret, at lysene skal slukkes, fordi det er Full Moon Night i Hoi An denne aften. Begivenheden fejres en gang om måneden, og det er et krav at alle spisesteder langs floden slukker deres elektriske lys. Denne aften sendes der en masse papirslanterne med lys i afsted langs floden, mens der ellers er en masse aktivitet i byen. Ret heldigt at vi ender mit i Full Moon Night. Vi sender selvfølgelig også en lanterne afsted. Det er virkeligt smukt og meget hyggeligt med de levende lys overalt på floden. Mange sejler også rundt i små både og sætter lanterne ud.

Næsten morgen starter vi med at få taget mål til en habit til Morten og to sommerkjoler til Nanna. Lige lidt info fra hotellet, de er simpelthen så frisk og går enormt meget op i at kunne huske vores navne, og nærmest råber Nanna og Morten, når de ser os komme ned af trapperne, uanset hvornår på døgnet det er. Nå men, herefter går turen mod stranden Cao Dai. Igen hoppede vi på to cykler fra hotellet, dog med meget fokus på om der er luft nok i hjulene, så vi ikke skal ud i endnu en punktering 😉 Stranden er ganske fin og vi nyder at dase og bare lave ingenting. Efter nogle hektiske dage er det virkelig skønt at kunne slappe helt af i Hoi An.

Igen denne aften går vi en tur nede ved floden. I dag sælges også lanterne, men slet ikke i samme stil og grad som i går. Men det er nu hyggeligt, og vi får da også nydt aftenen med nogle lækre ananas-drinks.

IMG_0156

The Foodie & War Remnants Museum

The Foodie

Her lige en lille opdatering på vores madtur med billeder. På vores madtur bag på scootere med Xo Tours kommer vi rundt i en række forskellige af Ho Chi Minh Citys 23 distrikter. Det er meget Hunger Games-agtigt, at der er stor forskel på rig og fattig mellem de forskellige distrikter. Klar til start Ved vores første stop i distrikt 1 møder vi de øvrige deltagere, som er fra Australien, Sydafrika, Rumænien og USA. Her indtager vi suppen Bun Bo Hue:

Da vi skal til at hoppe på cyklerne igen åbner himlen sig og det vælter ned med regn. Vi afventer det værste, men herefter kastes et regnslag på os og så går turen videre. Ret sjovt at køre mens det vælter ned, generelt bare fedt at køre på scootere da vi virkelig får set en masse undervejs, og selvom vi svinger ud foran busser og biler, køre modsat kørselsretningen mv., så virker det underligt nok, sikkert nok. Vores guider virker til at have helt styr på det. De fortæller desuden at 99,9 procent normalt består kørekortstesten i Vietnam, som primært går ud på at man skal kunne køre i et 8-tal, hvilket måske ikke er så betryggende en information! Vores næste stop er i distrikt 5, bedre kendt som byens chinatown. Her kører vi gennem madmarkedet, som er i fuld sving og får samtidig en lille introduktion til området. Derfra kører vi videre til distrikt 8, hvor vi på et lokalt spisested, hvor den almindelige vietnamesere normalt indtager sin aftensmad, bl.a. får gede-bryst (som skal spise med mynte), kæmpe rejser (der skal spise med mystiske blade der smager af fisk) og til sidst frølår.

Næste stop er i distrikt 7, som er den rige del af Saigon. Vores turleder fortæller, at mange kalder bydelen mini Singapore. Her bor meget få almindelige vietnamesere. Enten ejes boligerne af rige vietnamesere, som faktisk ikke bor der, men fordi det er en god økonomisk fordel at sætte sine penge i boliger, da der ikke er boligskat og priserne foreløbigt stiger med raketfart i Saigon, eller af folk fra udlandet. Herfra kører vi til byens fattigste distrikt, som er nr. 4. Her indtager vi en slags baggård aftenens sidste måltid. Distrikt 4 er særligt kendt for deres lækre seafood, som vi får rigelige mængder af:

Her indtager Morten også denne lidt mystiske ret Trung Vit Lon bedre kendt som rådne andefostre. Ad! Ægget koges, og man spiser det direkte af skallen. Først sippes hviden ud og derefter pilles ægget og andefostret, hvor benene fortsat er bløde, spises til sidst. Dog gik det ikke så nemt, da Morten skulle spise det. Nej, det var næsten umuligt for ham at få suget det ud! Nå, men alt i alt en virkelig god, lidt våd, aften 🙂

Sidste dag i Saigon

Vores sidste dag i Saigon starter ud med en tur til The War Remements Museum, som er et museum om krigsforbrydelser. Hovedvægten er på Vietnamkrigen og USAs forskellige angreb og brug af bl.a. napalm. Billederne i dette museum er ret uhyggelige, og trods den klare propaganda, kan man ikke undgå at blive dårlig tilpas over de mange drab på civile og beskrivelserne af bl.a. krigsfotografer, der ofte lige nåede at tage et billede af bl.a. børn og kvinder inden de brutalt blev nedslagtet. En anden del af museet fokusere på eftervirkningerne af de forskellige giftangreb, som blev anvendt i krigen. Igen er det meget voldsomme billeder. Udenfor museet kan forskellige helikoptere, tanks osv. fra diverse krige opleves. DSC00900 DSC00888 Resten af dagen i byen, inden flyet kl. 19.30, anvendes på lidt shopping, øl og mad.

På tur gennem Mekong Delta

På vores anden dag i Ho Chi Minh City tager vi på en tour til Mekong Delta, som er Vietnams største spisekammer. Området er meget frodigt og her dyrkes alverdens varer. Faktisk så frodigt at cirka halvdelen af Vietnams landbrugsvarer dyrkes her. Vi tager med Urban Adventures på turen, som starter med en 1,5 times køretur til My Tho. Herfra springer vi på en båd, som fører os ud på Mekongfloden, som løber gennem Tibet, Kina, Burma, Laos, Cambodja og altså til sidst Vietnam.

Mekongfloden

Først stop giver os mulighed for at smage nogle af de tropiske frugter, som dyrkes i Mekong Deltaet.

Tropisk frugt

Herfra traver vi videre til en orkide-farm.

Orkidefarm

Her møder Morten den her.

Men den har ikke tænkt sig at give slip uden kamp.

Slange holder fast

Samme sted smager vi også på lidt honning som en form for te.

Honningte

Herefter sejler vi videre til et andet område, hvor der især er fokus på at dyrke kokosnødder. Her ses først vores guide i aktion for at vise, hvordan en kokos skal behandles. Hun er iøvrigt vildt sjov og spændende. Derefter ses en af de mange arbejdende i den lille fabrik.

Urban Adventures

Kokosfabrik

Kokosnødderne bruges til alt muligt, såsom lækkerier, dyrefodder, reb og meget andet. Og ja vi køber selvfølgelig en pose karameller 😉

Kokosslik

Her er ret smukt – og grønt. Alt i Vietnam er bare grønt, men det kan jo ikke undre med al den regn.

Mekong Delta

Herefter kommer der mere fart på, da vi får en lang tur gennem meget samlle veje og stier på en såkaldt Xe Loi (en slags ladvogn).

Xe Loi

Sådan ser det ud, når man sidder på vognen. Og det går pænt stærkt, så lidt vanvittigt, når vi møder modkørende!

Modkørende i Mekong

Så står den på frokost med en masse lækre retter – bl.a. denne fisk.

DSC00839

Efter maden slapper vi af i ti minutter med benene oppe.

Hængekøje

Vi slutter turen med en tur i små robåde, selvfølgelig med rigtige vietnameser-hatte 😉

Robåd i Mekong

Mekong

Så går turen tilbage og “hjem” til HCMC. Først skal en bådtur nydes med en omgang kokosdrik.

Kokosdrik

Alt i alt en virkelig god tur i et passende tempo. Selvom man godt kunne bruge flere dage på at udforske området, synes vi, at vi har fået et fint indtryk. Det bedste var nok turen rundt i den der motor-agtige vogn, da den gav mulighed for at se, hvordan dagligdagen er rundt om i Mekong Deltaet.