Miami Beach & Little Havana

Efter en lang rejse og verdens måske mest langsomme paskontrol får vi endelig lov til at komme ind i USA. Hurtigt hopper vi i bilen, som rettes mod Hotel Coydon – et lækkert sted  på Miami Beach med skøn pool, kæmpe værelse og kort afstand til stranden.

Første morgen drager vi tidligt afsted på cykler, som nemt kan lejes på alle gadehjørner gennem Citi Bike Miami. Der er ingen tvivl om, at der virkelig er blevet brugt mange penge på at gøre Miami til en cykelby, da der er cykelstier og afmærkninger til cykler overalt – dog endnu ikke så mange cyklister, men der skal nok en del mere til for at få amerikanerne til at droppe bilerne.

Turen går ned til South Beach inden vi finder noget morgenmad, som vi spiser på stranden, mens folk så småt begynder at komme frem i byen.

Dagen starter med lidt uvejr på havet, men hutigt kommer solen frem i

Dagen starter med lidt uvejr på havet, men hurtigt kommer solen frem i solskinsstaten.

Efter morgenmad i vandkanten går vi en  tur langs stranden ned til South Point Park. Turen tilbage går gennem byens farverige og historiske Art Deco-distrikt, hvor vi slentrer langs Ocean Drive og nyder kolde drikke under skyggen af en palme på stranden.

Art Deco

Art Deco

Resten af eftermiddagen byder på pool og strand ved hotellet. Til aften går turen tilbage til Ocean Drive, hvor vi hælder kæmpe drinks ned og spiser lækker mad, mens vi selvfølgelig (og andet er nærmest ikke muligt) dyrker “people watching” for alle pengene. Alle typer af mennesker findes i Miami og nu mindre tøj (gerne flashy og flamboyant) nu bedre synes at være byens motto – og det gælder både mænd og kvinder 😉

 

Drinks i Miami

Solen er gået ned, mens vi har forsøgt at tømme vores enorme drinks.

Art Deco

Næsten morgen er vi klar til at starte turen mod Key West, men først skal vi have et stop i byens cubanske bydel Little Havana. Bydelen, som er det bedst kendte kvarter for eksilcubanere i verden, er stadig ikke helt stået op, da vi ved 10-tiden på en lørdag tager turen ned langs hovedgaden Calle Ocho. I Maximo Gómez Park tager vi også et lille kig, mens ældre mænd spiller domino.

Fra toppen af Peterskirken til døde munke

Sidste dag i Rom bruger vi på tre ting: Peterskirken, Santa Maria della Concezione dei Cappuccini og solnedgang over Colosseum.

Første stop er Peterskirken. Her tager vi først turen rundt inde i kirken inden turen går op i kuplen – en lang tur af små smalle trapper, hvor vi undervejs kommer helt tæt op under kirkens loftet indvendigt inden vi kan nyde udsigten over Skt. Peterspladsen og Rom by.

Dagens næste stop er Santa Maria della Concezione dei Cappuccini, som er en lille barokkirke med en ret dyster krypt. Den rummer mere end 4.000 knogler fra cappucinermunke indsamlet i perioden 1528 til 1870. Knoglerne er opsat i forskellige mønstre i et kapel som påmindelse om, at vi alle skal dø. Blandt de ganske bizarre knoglemønstre sidder enkelte mumificerede munke. Havde solen ikke skinnet ind af vinduerne under vores besøg og havde det måske været nat, ville det have været en halv uhyggelig oplevelse.

Her er et foto fra en af de mange opstillinger af skeletter i krypten. Vi tog ikke selv billeder, da det var forbudt med henvisning til, at Santa Maria della Concezione dei Cappuccini er et helligt sted

Her er et foto fra en af de mange opstillinger af skeletter i krypten. Vi tog ikke selv billeder, da det var forbudt med henvisning til, at Santa Maria della Concezione dei Cappuccini er et helligt sted

Dagens sidste stop tager os tilbage til området omkring Colosseum. Her ser vi solen gå ned, mens vi indtager rejsens sidste pizza.

ColosseumPizzaColosseum

Det antikke Rom

Dag to i Rom står i det antikke Roms tegn. Turen går fra morgenstunden til Colosseum. Heldigvis har vi fået tip om at købe indgangsbilletten til Colosseum ved indgangen til Palatino og Roman Forum. Vi bruger dagen helt frem til tretiden på at se Colosseum, Palatino og Roman Forum. Trods trætte og ophedet fødder tager vi et smut ind i Pantheon inden vi vandre hjem i bad.

Til aften går turen til Trastevere, som er en virkelig hyggelig og skøn bydel, hvis man er på jagt efter mad og drikke. Her spiser vi på Dar Poeta, hvor vi får de skønneste pizzaer og rødvin.

Hej hej Pope Francis

Første aften og den efterfølgende første hele dag bruger vi på Vatican Museum, Peterspladens med visit fra paven, Den Spanske Trappe og en tur rundt til flere af Roms enormt mange monomenter, kirker og fontæner.

This slideshow requires JavaScript.

Vinter wunderland i Hamborg

For tredje år i træk går turen med en gruppe veninder til Hamborg i julen. Vi tager afsted torsdag kl. 15.45 og er fremme 19.15. I år bor vi til kun 550 kroner for os alle fire i et seksmandsværelse for alle tre nætter. Lidt vildt! Vores hostel er ikke noget at skrive hjem om, men det giver os da ekstra penge til at spise lækkert. Og det gør vi:

Et af de lækre steder er Die Bank, som er en tidligere bank og nuværende brasserie. Vi ville gerne have været der til aften, men så skal man bestille i lidt bedre tid, så det blev til en skøn frokost i stedet. Et andet godt sted, som vi også besøgte sidste år, er The Bird i St. Pauli, som har ikke mindre end verdens bedste burger. Her skal også bestilles bord i forvejen, og man kan med fordel spise lidt sent og drikke her inden man tager videre i byen.

Ret flot sted, men lidt langt væk, hvis man ikke selv kører.

Silo 16 er et ret flot sted, men lidt langt væk, hvis man ikke er i bil.

Vi var også på en lidt længere udflugt udenfor midtbyen i Silo 16, som er et spisested i en gammel kornsilo. Jeg vil anbefale stedet, hvis man kan køre i bil, men måske lidt langt i taxi som os.

Foruden at spise godt brugte vi én dag på shopping og julemarkeder og én anden dag på at besøge Miniatur Wunderland, som er et mini togbanenet med bl.a. Hamborg, Danmark, Norge, USA og dele af mange andre lande. Derudover gik vi langs kanalerne og kom generelt på gåfod rundt i byen trods minusgrader.

Roadtrip i vulkanlandskab

Los Hervideros

El Golfo

Timanfaya National Park

Afbudsrejse: Playa Blanca & strandliv

Torsdag bookede vi billetterne og lørdag middag er vi fremme på vores afbudsrejse på Lanzarote = sol + afslapning!

Høj sol over Halong Bay

Dag 1 – Kahyt, kajak og kalkstensøer

Vi ankommer til Halong Bay, som er et af verdens syv naturvidundere, i flot solskinsvejr. Halong Bay kom på listen som et af verdens syv naturvidundere i 2011. Der er vanvittigt mange skibe, da vi sejler ud blandt de mere end 1969 kalkstensøer.

Vores bagage kastes ind i kahytten, som har en ganske særlig og »unik« dunst af hav. Første udflugt fra båden går til grotten »The Suprise Cave«, hvor vores guide ivrigt insisterer på at give alle formationer en beskrivelse som skildpadde, snegl, King Kong og videre i den dur. Men efter vores tid i Phong Nha er vi mættet for grotte-oplevelser, så vi vil egentlig hellere nyde den flotte udsigt i bugten.

Halong Bay

Halong Bay

Tilbage på båden indtages vores frokost, som ligesom alle andre steder i Vietnam betyder et væld af retter. Efter frokost hopper vi en kajak og padler rundt mellem de smukke sandstensformationer. Udsigten er lige til et postkort.

Solnedgang 2014

Solnedgang i Halong Bay

Herefter står den på et bad, en solnedgang med kolde øl og efterfølgende middag. På båden har vi selskab af et par fra Schweiz, en familie fra Norge og så møder vi også et par fra Danmark, hvor Morten endda tidligere har arbejdet med fyren. Efter aftensmad sidder vi alle og taler på dækket og ser på, mens enkelte fisker efter små blæksprutter. Vi ender med at snakke frem til midnat, hvilket tilsyneladende er lidt sent i Vietnam. Resten af båden er forlængst gået til køjs.

Dag 2 – Tai chi og mere tid i kajakken

Kl. 6.20 er jeg klar på dækket til en omgang tai chi, kort efter følger også Morten. Vi ret dårlige til det og det bliver hurtigt varmt. Vores underviser er bestemt heller ikke imponeret over vores evner, der bliver rettet lige en tand for ivrigt på selv vores mindste fejl. Efter morgenmad sejler os på tredagsturen ud med en mindre båd. Med den får vi mulighed for at komme længere væk fra de andre både. Dermed får vi i højere grad følelsen af at være alene i flotte Halong Bay.

Vi bruger dagen på skiftevis at sejle i kajak, svømme og slappe af og nyde udsigten fra dækket. En virkelig god dag – forstår slet ikke dem, der kun har en todagstur, de går virkelig glip af meget. Det eneste minus er, at der enkelte steder kommer en strøm med skræld. Vores guide siger det er på grund af tyfonen, som gjorde at alle både måtte blive på land i weekenden, men det virker voldsomt, hvorfor der overhovedet er al den skræld i havet omkring et UNESCO-fredet område, men særligt i denne sammenhæng har Vietnam virkelig en del udfordringer. Det er vanvittigt, at der ikke er mere fokus på det i et så smukt område.

fullsizeoutput_2bb4

På vores tur tilbage har vi også lige et stop på en perlefarm – de skal jo lige hive lidt kommision i land – inden turen går tilbage til den store båd. Solen er denne aften ufattelig stor og rød, det er virkelig smukt og næsten umuligt at tage et lige så flot billede af.

Dag 3 – Trapper, udsigt og afslapning

Sidste dag sejler vi til en lille ø, hvor man fra toppen kan få en flot udsigt over bugten (eller et i hvert fald et meget smukt hjørne af den). Da vi kommer ned igen er vi badet i sved (hvilket vi på dette tidspunkt af vores rejse er ved at være vant til!). Heldigvis har vi en halv times tid på standen, hvor vi bliver svalet lidt.

fullsizeoutput_2bb8

Sveden pibler frem!

Vores tur i Halong Bay med at nyde den flotte udsigt. Turen med perfekt vejr, uden alt for meget hede og regn, er en god slutning på vores tre uger i Vietnam 🙂

Grønne Mai Chau

Næste stop, inden vi slutter af med tre dage i Halong Bay, er Mai Chau i det nordlige Vietnam ca. 140 km. sydvest for Hanoi og kun ca. 80 km. fra grænsen til Laos. Vi havde overvejet Sapa, men det ville betyde to nætter i nattog (plus at området er ramt af meget regn på grund af tyfonen), så derfor blev det Mai Chau, som også byder på flot natur og stammefolk, dog med færre risterrasser og det element, at stammefolkene i dette område, i modsætningen til Sapa, er gået bort fra at bære deres traditionelle beklædning, hvilket nok alligevel nok også kun hænger samme med tourisme!

fullsizeoutput_2bc2

Fra vores lille homestay kan vi se de grønneste rismarker.

fullsizeoutput_2bbc

Vores homestay tager os en tur over jorden.

fullsizeoutput_2bbb

Altid rigeligt at vælge imellem.

En meget flot men også voldsomt bumlende tur på næsten tre-fire timer tager det os at komme frem. Undervejs ser vi utallige risterrasser, mens det fremme i Mai Chau mere er et fladt landskab omgivet af bjerge. Med det samme er det tid til en kæmpe frokost, derefter er nogle lokale thai’er klar med dans! Herefter venter vi en del tid inden vi endelig kan springe på vores cykler hen til vores homestay. Vi bor sammen syv andre og så værtsfamilien i et traditionelt hus for området, som er huse på pæle.

Sød lokalbefolkning vi kommer forbi, når vi cykler rundt i dalens små byer.

Sød lokalbefolkning vi kommer forbi, når vi cykler rundt i dalens små byer.

Efter en lille lur er det tid til en cykeltur i området, som byder på lidt af hvert. Først og fremmest utallige køer og vandbøfler der fylder hele vejen, høns og hunden er også overalt. Derudover er der stor aktivitet i rismarkerne, hvilket giver et meget idylliske billeder af et helt sikkert hårdt arbejde. Desværre slutter turen med et styrt til Morten på de meget glatte veje, han er dog heldigvis hurtigt oppe igen, man har vel sin stolthed, men han fik en del knubs!

IMG_0328

Dejlige udfordrende ruter.

Mai Chau

De her er overalt i Mai Chau.

Tilbage i vores træhytte er det tid til et bad og lidt afslappende læsning. Til aftensmad staar den igen på et væld af mad med vores gruppe, som er et miks fra Canada, USA, England, Frankrig og Spanien. Vi får også smagt på lidt risvin inden vi så at sige stiger til hytten og ind i vores myggenet.

DSC02105

De her er overalt og larmer meget om natten 🙂

fullsizeoutput_2bc1

I Mai Chau er befolkning primært såkaldte hvide thai’er, som er et stammefolk, der oprindeligt er fra Thailand, Laos og Kina. Dog går mange af disse relationer 700 år tilbage, så de snakker både vietnamesisk og en meget gammel form thailandsk.

dsc02148

Madmarked i Mai Chau!

DSC02152

Har du lyst til lidt hund?

På dag to er vi klar til vores hike, som går op af 1001 trin op af et bjerg. Det er vanvittigt varmt og vi er alle fuldstændig badet i sved, da vi når toppen. Undervejs møder vi flere arbejde kvinder, generelt er det sådan i Vietnam at det i høj grad er kvinderne, der står for det hårde landbrugsarbejde. Da vi kommer ned fra bjerget dirigerer vores ben af de mange trin. Herfra tager vi turen til det lokale marked, som blandt andet byder på røget hund! Til frokost er det igen det helt store bord inden vi har eftermiddag til at slappe af, inden vi tager retur mod Hanoi, hvor vi har en enkelt nat inden vi skal til Halong Bay. Vi smutter igen forbi Bia Hoi hjornet til en øl, det er helt anderledes denne aften, fordi der er godt vejr, så alle små plastikskamler er fyldte, i modsætningen til første gang, hvor vi sad der i silende regn. Bia Hoi og street food er virkelig det bedste ved Hanoi.

fullsizeoutput_2bbffullsizeoutput_2bbd